Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Rikke
Åhh...sikken dog en uheldig start for både dig og undulaten.
Det er jo vanskeligt at vide hvad der er sket med den. Vi kan håbe på at den bare har overanstrengt nogle muskler i sit ben, da den var i klemme mellem buret og væggen... har måske holdt sig fast med det ene ben på en akavet måde ?
Jeg ved ikke hvorfor den lukker det ene øje - det kan være irriteret, eller det kan være en reaktion ovenpå gårsdagens hændelse.
At den ikke har spist så meget idag, ville jeg ikke bekymre mig over allerede, kun hvis det bliver ved i flere dage.
Det er svært at råde om du skal tage den til dyrlæge eller ej, der er både for og imod. Under alle omstændigheder har den nok godt af at hvile sig i dag. Det er en lidt barsk omgang for den hvis den også skal til dyrlæge nu, men hvis der er sket noget med benet, skal der nok reageres forholdsvis hurtigt, hvis dyrlægen skal kunne gøre noget. På den anden side kan det også være at det er en overanstrengelse og at det går over af sig selv i løbet af nogle dage.
Jeg tror du må lytte til hvad du selv vil have det bedst med at gøre - og du kan eventuelt starte med at ringe og snakke med en dyrlæge i morgen - ofte kommer de til telefonen, på bestemte tidspunkter af dagen.
Men vælg en dyrlæge med speciale i fugle :
http://www.undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=126
Hvis du skal afsted med den, så tænk lige over om den kan klare at holde sig fast på pinden under transport....der er mange rystelser for en fugl i et bur, når man kører afsted med den. Du kan eventuelt købe en lille transportkasse til den, hvor den kan sidde på bunden.
Skriv gerne tilbage om der er fremskridt med den eller hvordan det går.
Har lige læst dit indlæg igen....tror jeg ville udskyde dyrlægen, hvis det var min undulat. Det lyder som om den er temmelig udmattet efter hændelsen igår, så den har nok meget brug for fred og ro i nogle dage. Hvis den får det dårligere end den har det nu, må du selvfølgelig genoverveje om du skal til dyrlægen.
Jeg håber at ro og hvile vil hjælpe den.
Hej
Hvordan går det med fuglen?
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024