Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Charlotte,
Der er ikke noget, der hedder racer inden for undulatverdenen - højst varieteter, som betegner de forskellige farvekombinationer. Og her er der ingen forskel på, hvilke undulater, der nemmest bliver tamme.
Mange foretrækker hanner, da de efter sigende er nemmere at tæmme. Men det, der betyder mest er, at du får en unge, helst omkring 40 dage gammel og ikke yngre, da den så ikke er klar til at blive taget fra forældrene.
Se evt. salgsannoncerne her på siden.
Jeg vil dog lige tilføje, at det er det mest dyrevenlige at købe to undulater. Undulaten er et flokdyr, og i de timer, hvor du ikke er hjemme/sammen med den, vil den kede sig bravt.
Man kan sagtens tæmme to undulater. Start evt. med at købe en og tæmme den, og anskaf efter en måneds tid nr. to (har dog ikke lige selv praktiseret det)
Det var mine råd - håber, det kunne bruges.
Med venlig hilsen
Rikke
Hej Charlotte.
Hos dyrehandleren vil du se, at der er almindelige undulater og engelske undulater. De 'engelske undulater' er i virkeligheden almindelige undulater som gennem opdrættet er blevet avlet større. De har et roligere temperament - og er normalt ikke særlig legesyge ligesom den 'almindelige undulat'.
Der er vist ikke nogen forskel på hvor tamme henholdsvis den ene eller anden 'type' kan blive. Farven har heller ingen indflydelse.
Jeg vil tilslutte mig Rikkes forslag om at starte med én undulat og så efter 1-2-3 måneder, når den første er blevet godt tam, så anskaffe nr. 2 undulat.
Hilsen
Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024