•    Parringsadfærd uden han..
  Oprettet: [ 17. juni 2010] af: Avi
  Hej med jer,
  Min hun undulat opfører sig som om hun skal parres, uden at hun i øvrigt er interesseret i min han, eller omvendt. De tåler hinanden, men har aldrig været interesseret i at danne par. Hun har gjort det en gang tidligere, hvor hun stiller sig i position med halen løftet og hovedet lidt tilbage.
  Jeg synes naturligvis at det er synd, hvis hun ønsker at blive parret, men ikke bliver det, men jeg er mere nervøs for, om det måske er æg? Hendes helbred er ikke optimalt, hun lever med noget astma, men er rimeligt frisk og aktiv. Ville jeg ikke ret tydeligt kunne mærke et eventuelt æg ved at føle på området ved kloakken? Og er det overhovedet æglægningsadfærd, hun udviser?
  
  Håber i kan hjælpe
  
  Vh Avi

•    Besvaret: [ 11. juli 2010 ] af: Giv Os Vingerne Tilbage

  Hej Avi
  
  Fik du løst æg-problemet med din hun-undulat?? Det er længe siden du skrev dit indlæg.
  
  Hvor længe har din hun undulat ikke haft optimalt helbred? Og hvordan har du afgjort at den har astma?
  
  Har den pivende vejrtrækning eller klar væske i næseborene??
  
  Hvis du har tid vil jeg gerne høre lidt mere om dette, da jeg har rimeligt erfaring indenfor dette felt med hensyn til undulater og indsamler andres erfaringer.
  
  MVH
  
  Giv Os Vingerne Tilbage
  

•    Besvaret: [ 11. juli 2010 ] af: Avi

  
  Hej GOVT,
  
  Jeg har ikke fundet ud af hvad hun laver. Æg er det ikke, men jeg forestiller mig at hun måske prøver at gøre sig lækker for min han, som hun ellers aldrig har været interesseret i før.
  
  Mht. astma, så startede det i december, da det blev koldt og jeg skruede op for varmen. Jeg tog hende til dyrlæge og fik konstateret at det ikke var betændelse og dyrlæge prøvede med binyrebark hormon, hvilket havde rigtig god effekt. Men det er jo ikke holdbart i længden, desværre. Hun har nogen gange væske i næsen, men mere en klik-lyd, når hun trækker vejret. Derudover er hun blevet mere nervøs af sig og piver, når hun er bange og nogen gange også når hun spiser.
  Hun har dog næsten været symptomfri i foråret og meget aktiv, hvor det var så fugtigt. Men blot et par dage efter solen og varmen kom frem og luften blev tør, begyndte det at komme igen. Jeg har købt en varmluft befugter og det hjælper noget, men ikke rigtigt nok og jeg overvejer om ikke hun bør aflives.
  
  Hvis du har nogen forslag, så høre jeg gerne fra dig.
  
  Venlig hilsen
  
  Avi

•    Besvaret: [ 11. juli 2010 ] af: Giv Os Vingerne Tilbage

  Hej Avi.
  
  Det lyder under alle omstændigheder ikke som om der er tale om hverken virus eller bakterier. Hvis hun heller ikke har tynd mave kan vi udelukke infektion forårsaget af viral eller bakteriøs oprindelse.
  
  Du skal være forberedt på, at dette fænomen hos langt de fleste undulater vil resultere i at man mister den, hvis der er tale om bakteriel eller viral infektion.
  
  Hos nogle går der en til to måneder fra man først konstaterer symptomerne, især ved tilhørende tynd mave. Den tynde mave svækker fuglen meget. Hos andre undulater kan der gå flere måneder.
  
  Du skal under alle omstændigheder gøre op med dig selv om hun trives og har det godt. Læg mærke til om den sover eller hviler mere end normalt. Om den søger dit selskab mere end den ellers har gjort for at søge tryghed og ro.
  Læg også mærke til om væsken forbliver klar eller den blandes med blod. Ved det sidste tegn, er der ikke langt igen.
  Læg mærke til om de bitte små fjer lige over vokshuden forsvinder eller klistrer sammen. Det er også et sikkert tegn på at det kun går én vej.
  
  MEN MEN MEN
  Alt dette er som regel KUN ved bakteriel eller virus infektion, da disse symptomer med sikkerhed ville smitte den anden undulat du har.
  Hvis dette ikke er sket på nuværende tidspunkt, så er du trods alt heldigere stillet end vi var med vore undulater.
  
  KLIK lyden fremkommer fordi undulatens meget smalle luftvejspassager stoppes til.
  
  
  Jeg har iøvrigt læst litteratur om luftvejssygdomme og er kommet til den konklusion, at selv om det mest er finkefugle som eks. kanarier der smittes, så er jeg personligt overbevist om, at også undulater kan smittes med den såkaldte Luftsækmide.
  På latin hedder den så vidt jeg husker Sternastoma Tracheacolum.
  Jeg snipper en bid fra en bog jeg har liggende her:
  
  
  "Den svømmer frit og frejdigt rundt i det slimlag der dækker hele luftvejs systemet, og jævnligt tager sig en tår blod. Miden er ret udbredt hos Goulds Amadiner, kanarier og andre finkefugle. Der er også set tilfælde hos andre burfugle der holdes i samme bur, som disse. Smitten sker især når fuglene mader hinanden eller drikker forurenet vand. Hvis de gnidder sig mod en gren hvor en ”hostende” fugl lige har afsat noget slim, eller samler et frø op, som den syge fugl taber. Fuglene kan sagtens være smittet uden at vise tegn på det. Det er først når antallet af mider bliver stort, at det kan ses og høres.
  Der for lyder reglen: ”Har en fugl det, har de det alle!!”!""
  
  Held og lykke med dine unduer fremover.
  Skriv igen hvis der sker forandringer hos din lille dame. Vi kan lære noget alle sammen hele tiden.
  Håber jeg har været lidt til hjælp.
  
  MVH
  Giv Os Vingerne Tilbage

•    Besvaret: [ 11. juli 2010 ] af: Avi

  
  Hej igen,
  
  Jeg har overvejet luftsækmider, men eftersom jeg ikke har fået nye fugle i ca 3 år og hun først begyndte her dec 09, så har jeg næsten udelukket det. Spurgte også dyrlægen og han sagde at det var meget usandsynligt.
  
  Jeg holder øje med aktvitetsniveauet hos hende, da hun normalt er en meget glad fugl, der ynder at gnave i persienner(det har efterhånden kostet mig en mindre formue, men bare hun er glad:), pludre og skælde ud.
  Derudover piver hun meget om aftenen, når hun har det skidt, så der er ikke noget at tage fejl af.
  
  Tak for ordene, det var oplysende(o:
  
  Vh Avi

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024