Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Shane
Sikke noget, med den bette fugl!
Han har virkelig fået en smeld imod ruden, og nok slået sig hårdt.
Det med foden kan måske have sammenhæng med at han har slået hovedet, det er ikke normalt at alle tæer stritter fremad og han knytter den.
Det kan være at han har fået en hjerneskade eller nerveskade.
Om han kommer til at blive rask igen, tør jeg ikke sige.
Men jeg synes dog, han skal tilses af en dyrlæge med kendskab til fugle, for at slå fast hvad der skal gøres videre.
Indtil han kommer til dyrlæge, så bør du sørge for at der er god varme i værelset, så han ikke skal bruge kræfter på at holde varmen.
Vh, Anne.
Han ligger lige nu i sit bur, med massere af tæpper, mad og vand og har en kasse over hovedet, så han ikke kan flyve op eller kravle op ad buret.
Han er meget livlig og vil meget gerne stadig flyve rundt, eller udforske nye steder - han er højst 2 måneder gammel - men han er dertil også meget træt.
Den opdrætter, som vi købte fuglen hos, sagde, at der en gang om ugen er nogle fugle, som knytter med foden, da de har slået dem. Fik dog ikke fortalt hende, at alle fire tæer stritter frem, da vi først så det imorges, hvor foden nu virker som det største problem (den humper rundt, og er ikke særlig glad for, at den prøver at gå på foden)
Tak for det meget hurtige svar!
Mvh Shane
Orv, ville enlig også lige spørge om en undulat er bygget til at kunne stritte alle tæerne frem, selvom det ikke er normalt. Eller kan det være fordi der er noget som er brækket ?
Han virker mentalt som sig selv, på nær at han er meget stille, men han kan stadig pippe lidt
Vi tager ham til dyrlægen så hurtigt som muligt. (Kan han holde ud til på mandag?)
Endnu en gang mange tak!
Mvh Shane
Hej Shane
Det lyder godt, at fuglen pipper lidt og er livlig.
Det ville være meget værre, dersom den var sløv og ikke orket at lave noget som helst.
Det med foden lyder som det største problem. Der skal normalt være to tæer, der peger forud og to der peger bagud. Jeg har aldrig hørt om en undulat, der havde alle tæer frem. Jeg ved ikke hvad det kan skyldes, men det kan godt være, at der er noget der er brækket.
Mon ikke han kan klare det til på mandag... det værste er nok smærterne, da han åbenbart har ondt. Jeg ved ikke hvor du bor, men er det i Københavns regionen, så er der jo Københavns Dyrehospital, hvor der er åbent også i weekenden, og hvor du evt kunne få fat på noget smærtestillende.
God bedring til den lille...
Vh Anne.
Når han knytter foden krampagtigt sammen er det normalt et tydeligt tegn på hjerneskade, især hvis det er i kombination med inaktivitet, sløvhed og mistet evne/lyst til at spise og drikke.
Umiddelbart giver jeg ikke din fugl nogen chance hvis det øverste er tilfældet. Vi har prøvet dette scenarie selv og det er næsten altid med dødelig udgang.
Det hjælper ikke at give fuglen varme, for hvis den ikke spiser er det ligegyldigt. Foderet er dens brændstof da den har et højt stofskifte.
Ekstra varme er kun gavnligt når fuglen er småsyg, men dog indtager sin føde som den skal.
Hvis foden "blot" er brækket, så ved jeg ikke om dyrlægen kan gøre så pokkers meget. Jeg ved jeg altid er blevet upopulær ved at sige det, men min holdning er, at hvis en fugl virkelig er syg eller har brækket noget eller kommet slemt til skade, så skal man altså være forberedt på at en tur til dyrlægen bliver en endog meget bekostelig affære.
Vi mennesker elsker vores dyr, knytter os stærkt til dem, især hvis de er tamme, men vi udnytter også hinanden.
En dyrlæge tager minimum 500 kroner blot for at kigge på fuglen. Hvis den så også skal under behandling hvilket igen ofte indebærer at han skal beholde fuglen i sin praksis, kan det nemt komme op i flere tusinde kroner for en fugl man måske har fået foræret eller købt for et par hundrede kroner.
Træk en streg i sandet for hvor langt du er villig til at gå for at gøre din fugl rask. Er penge ikke et diskussionsemne, så tager du den til dyrlæge straks uden at tøve, ellers bør du ringe dertil og søge et gratis råd først.
Ved brækkede lemmer kan de hurtigt sige om det kan repareres og hvad det koster.
Undskyld hvis jeg lyder kynisk, men nogle gange er vi mennesker, i kærlighedens navn parate til at forære Månen væk bare det kan redde selv den mindste fisk.
Det er ikke særligt realistisk.
Vi har 3 undulater som vi elsker meget meget højt, men hvis de skulle komme til skade i form af brækkede ben eller vinger eller de flyver ind i en rude og kommer slemt til skade, så skal de aflives med det samme så unødig lidelse undgås for fuglen.
Ikke noget med at vente hen over en weekend for at se om det bedres.
Vi mennesker kan kompensere for en masse fysiologiske mangler, det kan en undulat ikke og samtidig får den også nedsat livskvalitet, hvis den på grund af en dårlig vinge eksempelvis ikke kan flyve eller på grund af dårlige ben ikke kan sidde på pind.
Vi skal tænke os om når vi vælger at behandle vore dyr og ikkegøre det for at tilfredstille egne behov.
Tænk udelukkende på dyret.
Held og lykke.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024