Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Lise
Umiddelbart ville jeg ikke tage ham til dyrlæge pga. at der mangler nogle dun, hvis han ellers virker veltilpas, livlig og afføringen er fin. Piggene vil jo folde sig ud til dun på et tidspunkt, - det ville jeg afvente først og fremmest, og så se hvordan det kommer til at se ud.
Det er klart det klør, når der sidder pigge - det er også måden at få piggene af på
Derudover ville jeg give ham noget proteintilskud, da det lyder som om det er en kraftig fældning, han er igennem. Jeg giver selv proteintilskud i form af moset hårdkogt æg - ægget skal være godt hårdkogt - og jeg tager lidt æggeblomme og mest hvide - så det giver en fin lysegul konsistens. Det giver jeg et par gange om ugen eller tre, når mine fugle fælder - ellers får de ca. 1 gang om ugen, i øvrigt.
Håber at han snart får dun igen ved ørerne
Hilsen
Eva
Hej Eva,
Tak for svar. Vil prøve med lidt æg til ham.
Han er livlig, som han hele tiden har været og afføringen er helt i orden. Har lige i dag tabt er par vingefjer, så ja han er stadig igang med fældningen, som vel er hans første rigtig store fældning. Har i hvert tilfælde fået et par fine nye halefjer også, her for en måned siden, og er nu ellers med mange nye fjer og ikke så mange pikke længere.
Vil lige se tiden an - om det breder sig og om der kommer fjer/dun igen på området. Hans vokshud er rigtig pæn, så der er heller ikke nogen symptomer på noget der !
Hilsen Lise
Hej igen,
Har kigget på vores lille undulat her mange gange de sidste par dage og det er bestemt ikke blevet bedre/pænere ved hans øre. Synes faktisk nogle gange at jeg har kunnet se lidt væske i ørene, specielt det ene ..... Og det som om at fjerene bliver lidt 'fedtede'. Kan undulater få betændelse i ørene ? Området er stadig også lidt rødt og hævet.
Har prøvet at vaske ham lidt med lunken vand på noget vat, og det er som om at der er noget gult (lidt gul farve) der smitter af på vattet.
Han virker ellers stadig frisk nok, spiser osv., men det ser bare ikke helt rigtigt ud ! Er begyndt at give ham æg og det spiser han da også noget af.
Så det er måske alligevel tid til lige at høre en dyrlæge ad !!!!
Hilsen Lise
hej .
det lyder meget underligt så afted til dyrlægen med ham.
det kunne være alvorligt
skriv gerne hvordan det går hos lægen
hilsen anna
Hej Lise
Jeg synes også at du skal tage ham til dyrlægen. De manglende dun skyldes jo nok det andet, du opdager omkring hans ører. At han har det godt, trods dette, er gode tegn. Men jeg ville også kontakte en dyrlæge nu.
HIlsen
Eva
Hej igen,
Så har vi været til dyrlæge idag. Han mente at der var tale om en bakterieinfektion af en eller anden form. Vi har fået Fucitalmic Vet til af smøre på to gange dagligt i 8-10 dage, og så må vi håbe at det hjælper. Han spiser og snakker stadig, så det er jo indtilvidere godt nok.
Så er det bare om at krydse fingre for at det bliver fint igen. Vender tilbage med opfølgning på sygdomsforløbet !!
Hilsen Lise
go bedring med ham har aldrig hørt om at unduer ku få problemer med ørene
Hej Lise
Tak for tilbagemelding. Nej, jeg har heller ikke hørt om det før.
God bedring med ham
Hilsen Eva
Hej igen,
Har nu snart smurt ham en uges tid og det ser ud til at hjælpe. Klør sig ikke helt så meget længere, og det ser ikke så rødt ud. Flere fjer/pigge er også kommet frem nu. Men han er ikke i helt så meget hopla længere ...... Spiser dog stadig, men synes at han sover lidt mere end han plejer. Er også blevet lidt tynd (kan tydeligt mærke hans brystben !) synes jeg, så det tager nok alligevel lidt hårdt på ham. Han er ellers frisk nok når han skal fanges - det har han jo ikke så meget lyst til.
Så vi må lige se tiden lidt mere an !!!
Hilsen Lise
Hej Lise
Cremer man smører på huden går også ind og bliver optaget i kroppen - og giftstofferne skal jo så udskilles igen, så mon ikke det er derfor, han er mere træt end ellers. Og så stresser det ham jo nok også at blive fanget, hvis ikke han er vant til det fra helt lille af.
Men det lyder ellers som om det virker hurtigt, når der allerede er kommet fjer/pigge. Du skrev at du skal smøre i 8-10 dage, så der kan vist kun være et par dage tilbage igen med behandlingen
Hilsen Eva
Hej igen,
Er her igår morges kommet hjem fra vinterferie, hvor han blev passet af naboer. Pga. ferien nåede jeg kune at smøre i 8 dage og den var også stadig 'gal' da vi kom hjem i går. Rødt og hævet omkring begge øre og med klistrede fjer (klistrede af betændelse). Er så begyndt at smøre igen ..... Giver ham også æg igen.
Han snakker og spiser stadig, men virker stadig mere træt. Og ja det stresser ham nok en del at blive fanget. Han er kun så tam, at han går op på fingeren, men har ikke været vant til at blive fanget, så det er der lidt kamp om hver gang. Yderligere kan jeg se at han stadig fælder meget - nu er det en del vingefjer og små dun som falder af, så han flyver ikke så godt lige nu. Så der er lidt at kæmpe med for den lille fyr !!!!
Ringer nok lige til dyrlægen her i løbet af ugen - han ville også gerne lige høre hvordan det gik en 3 uger efter at vi var hos ham. Det var ikke så tit at han så 'dobbeltsidet ørebetændelse'.
Hilsen Lise
Hej igen,
Vil lige fortælle lidt om status på den dobbeltsidede ørebetændelse .... Jeg smurte ham i 10 dage efter vi kom retur fra vinterferie, og det ser syv-ni-tretten ud til at det nu er væk. Han har fået de fleste fjer tilbage omkring ørene og ser nu helt pæn ud. Er stadig i lidt fældning og jeg giver han derfor stadig æg en-to gange om ugen.
Næste projekt er nu at finde ham en makker
Hilsen Lise
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024