Skriv dit svar nederst på siden
Til forumsoversigtenTilbage til Tips og ideerforumsoversigten - Min fugl driller lidt
Oprettet: [ 12. september 2009] af: Simon
Hej!
Jeg tror såmænd ikke jeg gør ret meget forkert, men ville høre om nogen fugle-ejere kan hjælpe mig med lidt tips og tricks.
I forgårs var jeg ude og købe en undulat-unge. Ved ikke med sikkerhed hvor gammel den er, men det var en af deres yngste unger, og den er stadigvæk lyserød over næbbet.
Dag 1.
Jeg sætter dens bur i stand, og tager den dermed ud af transport-æsken inde i buret. Jeg snakker med den hele dagen. Dog uden at åbne buret, men bare for at gøre den tryg ved min stemme. Den pipper meget lidt, men kun når jeg ikke giver den opmærksomhed ved at snakke med den.
Den får lagt sove-tæppe over buret kl halv 10 om aftenen.
Dag 2.
Jeg tager sovetæppet af buret, siger godmorgen og tager på arbejde. Da jeg kommer hjem sætter jeg mig igen og snakker, og fordi den virker helt rolig, åbner jeg buret og sætter hånden ind til den. Efter den har set mig kort an, finder den sig i at jeg stryger dens fjer, med fingeren. Efter en times kælen begynder den forsigtigt med en fod ad gangen at sætte sig på min finger når jeg stryger den fra brystet og ned til dens ben. Efter den er okay tryk ved det, beslutter jeg mig for at prøve at lukke den ud, hvilket nok var lidt for tidligt og ufrivilligt, da jeg nemmelig tog den ud i lukket hånd, for den flyver helt forvirret rundt og virker ikke spor tryg.
Jeg får den dog fanget og sat den ind i buret igen, og resten af aftenen kæler og snakker vi bare.
Dag 3. (Idag)
Jeg står op og kæler som lidt med fuglen. Den virker stadigvæk tam, og den lukker øjnene mens den sidder på min finger, men hvornår bliver den RIGTIG tam? Altså sådan så den SELV flyver ned på ens hånd/skulder? Den har allerede smagt på noget frugt og grønt jeg har prøvet at give den, men den kan vist hverken lide gullerødder, æbler eller tomat, for den smager kun på det med tungen, og så gider den ikk dét mere.
Idag har den også været ude og flyve én gang. Der fløj den selv ud da jeg åbnede lågen, men jeg måtte stadigvæk fange den for at få den ind igen. Nu er den ude for anden gang idag, for lige pludselig blev den pludselig meget aktiv og sad og pippede samtidig med at den fløj frem og tilbage mellem lågen og en af dens pinde, så jeg antog, at den tiggede om at komme ud.
Den har allerede fundet nogle favorit-siddepladser, men nu håber jeg at den selv finder ind i buret når den bliver sulten. Tror i den kan det?
Er der nogen med undulater der kan sige hvad mit næste skridt hen mod 100% tamhed skal være?
På forhånd tak.
- Besvaret: [ 6. oktober 2009 ] af: Tanja
Først og fremmest - det lyder som om du er på rette spor. Men husk at alt skal foregå på fuglens præmisser, ikke dine!
Gør den helt vant til at sidde på din finger/hånd. Det skal være dens "sikkerhed" - så bliver det meget nemmere når du skal have den ind i buret igen.
De kan godt have lidt svært ved at finde deres eget bur, og en ting er at lande på taget af buret, en anden er at finde lågen!
Og de fleste undulater, vil jo ikke ind igen. (specielt ikke hvis der er adgang med mad uden for buret)
Du skriver at den lukker øjnene når den sidder på din hånd. Dette er ikke nødvendigvis et tegn på tryghed. Det kan være et tegn på frygt. Den prøver at lukke det "farlige" ude, og derfor lukker den øjnene.
Prøv når den lukker øjnene, at gøre det samme selv (ved godt man ser tåbelig ud) men det viser undulaten at du forstår faren og selv er "bange".
Puster den sig op når den sidder på din hånd? Det er nemlig et tegn på velbehag. Hvis den begynder at ordne fjer, mens den sidder tæt på dig så er det rigtig godt.
Jeg selv har gjort min tam ved, hele tiden at have hånden i buret. Til den sad der og var helt tryg. (han kunne sove på min hånd til sidst). Så kunne jeg tage ham ud. Lige meget hvor han landede eller faldt ned, kom jeg og hjalp ham. Han så derfor min hånd som noget "sikkert". Jeg kan tage ham hvor som helst fra og sætte ham hvor jeg vil. Også ind i buret.
Du kan også fløjte bestemte lyde til den, så den lærer din "stemme" at kende, og snart vil den undersøge dig nærmere.
Den kommer nok snart til at sidde på din hånd, skulder m.m. (det er næsten sværer at få dem væk igen, når de først har lært det)
Skriv endelig hvis du har flere spørgsmål. Vil gerne vide hvordan det går med den (og hvad hedder den)
HIlsen Tanja
Det er ikke længere muligt at svare i denne tråd
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024