Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Lars
Jeg kunne godt tænke mig at se et billede af fuglen. Jeg er ikke sikker på at I har tolket årsag og konsekvens helt rigtigt.
Hej Palle
Her følger to billeder af den omtalte fugl. Han kan stadig ikke flyve og vi holder ham i buret for øjeblikket. Han pudser sig som vanligt over det hele, men er noget hårdhændet ved vingerne. Til gengæld virker det ikke som om han bider mere i stykker. Vi vurderer at der er 4-5 svingfjer der er uvirksomme, og at det er årsagen til hans manglende flyvefærdigheder. Det er et stykke tid siden han har fældet, så vi håber lidt at det er et forvarsel for endnu et fjerskift, men er faktisk lidt bekymrede. Sagen er, at han altid har mimret og pillet temmelig meget, og vi er bange for at tendensen til at stække sig selv bliver en dårlig vane.
Bortset derfra er han stadig sund og rask, sover og spiser, kontakter sin makker og virker ikke syg eller energiforladt.
Håber at du har nogle gode ideer
Mvh
Lars
Billede nr. 1
Billede nr. 2
Hej Lars
Du har ret han ser aldeles sund og rask ud,
Jeg synes ikke de fjer ser særlig flossede ud. Hvis de har været i uorden så tror jeg det skyldes at han har været fløjet ind i et eller andet. Jeg tror du har gjort en fejl ved at klippe dem af. På den måde har du fjernet hans mulighed for at flyve. Det kommer han ikke til igen før der vokser nye fjer ud. Først skal de gamle fjerstubbe falde af, det plejer de at gøre kort tid efter de er klippet over. Dernæst tager det mindst en god måned, før de nye fjer er så langt fremme, at de kan bruges til at flyve med.
Næste gang tager du fuglen i den ene hånd og hjælper fjerene på plads i stedet for.
Hej Palle
Observationer er fine, og vi havde også længe overvejet om vi skulle klippe fjerene af eller ej. Faktum er at de allerede næsten var bidt over, og hang ned langs siden af vingen, og obstruerede de andre fjer - så jeg tror ikke vi gjorde meget andet end at hjælpe dem på vej, og håber at vi forhindrede ham i at bide yderligere i vingefjerene, så også de andre fjer fik en tur og blev flossede. Han synes i hvert fald at være holdt op med flå i dem indtil videre.
Jeg vil afvente at fjerstubbene - forhåbentlig - hurtigt falder af, så der kan vokse nye fjer frem, og så får fuglen lidt burkarantæne indtil da, med dagligt besøg af sin makker.
Hej Lars
Fint, så har I ikke gjort noget forkert. Men stadig tror jeg årsagen er fejlflyvning. Det er meget unormalt hvis han selv umotiveret er begyndt at bide og flosse slagfjerene.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024