Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
tilføjelse som jeg ville ha sendt til spørg dyrlægen, men har ikke noget dankort til at betale med:
Hej dyrlæge.
Jeg har for ca. en måned siden anskaffet mig en undulat.
den er nu, i følge dyrehandleren ca 2 mdr. gammel.
fuglen er tryg ved os, og går op på fingeren og er ude et par timer hver dag, men den flyver ikke mere end 1 minut af den tid, og sætter sig som regel et højt sted, men kommer på hånden med det samme, hvis man sætter den op til fuglen, og følger frivilligt og nysgerrigt med.
den leger meget med dens legetøj, og er en aktiv fugl. så på den led er der ingen sygdomstegn.
Den piller sig rigtig meget i fjerene, og klør hovedet/næbbet på pindende i buret, selvom den gør det, er det stadig en smuk fugl og den ser sund og rask ud.. men Det ser ikke ud som om at den bare gør sig pæn, for det er i hurtige ryk og forskellige steder på kroppen.
den gaber også ret tit, og puster fjerene op. og sidder tit og halvsover.
Den løfter også tit vingerne som om den har det for varmt. og strækker benene meget.
vi har sågar set fuglen ligge ned mange gange på dens lille terasse inde i buret. den spiser nogle gange samtidigt. er det normalt??
Der er altid nogen hjemme, og der er endnu ingen der har observeret fuglen sovende på ét ben. den sover altid på to ben, jeg har så læst at det kan have noget at gøre med at fuglen er så ung. men jeg vil have at min lille piphans skal ha det godt.
Den bliver fodret med poppi dyrecenters dyreste undulatfoderblanding, og den har altid adgang til vand(med et par dråber vitaminer i), hirsekolbe, og en tabletdims med mineraler i.
Den bliver fodret ca hver 2. dag med spinat, gulerod, æble, eller agurk.
buret er ca 4 gange større end et gennemsnitligt undulatbur.
Er der noget vi har glemt?? eller er det helt normalt??
Med venlig hilsen
Jannick Diderichsen
Hej Jannick
Til lykke med den lille nye baby!
Jeg synes du/I gør rigtig meget for at den lille skal ha' det godt, og det lyder da også til at være en sød og kær lille fugl.
Det at den sover på begge ben, er ikke nødvendigvis et tegn på sygdom. Og ligesom du har hørt, så gør unger det tit, inden de får øvet ind en bedre balance.
Selv har jeg voksne fugle, der også godt kan finde på at sove på begge ben, uden at de er syge.
Alle de ting du beskriver, det lyder som en sund og rask lille fugl i mine ører.
Det er helt normale ting en lille undulatbaby gør. Også det med at ligge ned på maven, det kan babyer godt finde på.
Det eneste jeg synes måske er lidt mærkeligt, er at den ikke flyver mere, end den gør. Men at den sætter sig højt, viser jo, at den sagtens kan flyve, og komme højt op.
Er det en engelsk undulatunge, eller en almindelig, du har købt?
Måske kunne du prøve at lave nogle flere gode landingssteder til den rundt omkring i værelset. F.eks. kan det være sjovt at få et klatretræ, en stor græn med mange gode pinde på, som du f.eks. kan sætte fast i en juletræsfod eller andet, det har jeg selv til mine pippere.
Nogle gode gynger i vinduerne er også populært, og evt. en lille legeplads for fugle, som fås købt mange steder. Så kan det være, din fugl begynder at bevæge sig mere omkring, og udforske de forskellige ting der er.
Ofte kan det være fordi den er nervøs for ikke at finde et sted at lande, at den ikke flyver mere, når den først har fundet et godt sted.
Håber du får lidt mere ro i sjælen, og kan nyde din lille fugl.
Fortsat held og lykke med den,
vh, Anne.
Hej Anne, tusind tak for dit meget brugbare svar og skidegode idéer.
Vi har helt klart meget mere ro i sjælen herhjemme efter at have læst dit svar.
Jeg vil straks anskaffe mig en troldegren eller lignende og nogle andre pinde/stativer som den kan hoppe rundt på herhjemme, så den kan få noget motion og glæde.
Vi overvejer også at købe en af hans søskene som selskab til ham, eller måske en lille kæreste, man ved aldrig..
Vores lille bob er en almindelig undulat, men med specielle farver. dyrehandleren kaldte det for en regnbueundulat.
Billedet afviger lidt. den er meget mere lyseblå og mindre gul i virkeligeheden
Med venlig hilsen
Jannick.
Hej Jannick
Det er godt, at du kan bruge mit svar
Det er virkelig en dejlig lille undulat du har der, og rigtig smukke farver!
Jeg synes dog at det ligner en lille hun, da den ser ud til at have lyse ringe omkring naeseborene.
Saa dersom I vil koebe en kaereste til den, saa er det nok en god ide at vaelge en han. Og skulle det vise sig at vaere to hanner, saa skulle de nok blive rigtig gode venner. To hunner derimod, er ikke noget man anbefaler, da de ikke er lige saa fredsommelige som hannerne.
(du maa lige undskylde mit spraag, sidder paa computer i Tyrkiet
Vh, Anne.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024