Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Susan,
Jeg vil bestemt ikke anbefale dig at slippe dem løs i naturen. De overlever desværre ikke ret lang tid.
Derimod skulle det være muligt at finde en der har en dejlig stor voliere, hvor de kan være en del af en flok.
Du kunne jo prøve køb og salg - og samtidig skrive at de kun sælges til voliere.
Knus Gitte
Hej Susan
Jeg er enig i det Gitte skriver.
Det ville ikke være nogen god idè, at slippe de ud.
Godt nok er det et kunstigt liv vi har skabt for vores undulater, ved at holde dem som vi gør. Men nu er det sådan de er vandt til at leve. De er vandt til at have mennesker der passer dem og giver dem mad. De kender ikke det ville liv deres artsfrender har i Australien.
Det bedste vi kan gøre for vores indendørs undulater, er at lade dem komme regelmæssigt ud at flyve, tilbringe tid sammen med dem, give dem et stort, dejligt bur, som er deres eget territorium, snakke med dem og lade dem vide at de er elsket. Samt give dem en god og varieret kost.
Man kan godt have indendørs undulater som er glade og har det godt, og som ikke savner "det ville livet". For de kender det slet ikke.
Farverige smukke undulater ville næppe klare sig længe udendørs; der er altfor mange ville fugle, der ville tiltrækkes dem pga farverne, og de ville ikke have store chanser for overlevelse.
Men der findes steder man kan få omplassere fuglene. Måske kunne det gå an at høre ved f.eks. Nordsjællands Fuglepark, om sådan et sted ville tage dem imod?
Jeg kender andre, der har fået omplaceret undulater der.
Men det er også en god idè, at annoncere her på siderne.
Vh, Anne.
Hej Susan,
Undulater opvokset i fangenskab har ikke lært at klare sig ude i naturen, så det kan de ikke. Og slet ikke i den danske natur, som ikke er deres naturlige hjemland - uden de fødekilder, som findes i Australien, hvor de kommer fra. Desuden vil de være et meget let bytte for rovdyr pga, deres flotte farver, som ikke går i et med naturen. Undulater i Australien er alle (oliven)grønne i farven.
Jeg synes det er rigtig flot, hvis det er din oplevelse, at de ikke trives godt nok, at du så også ønsker at gøre noget for at de kan få det bedre. Håber at du vil bruge rådene fra Gitte og Anne ovenfor, ang. at finde andre steder til dine undulater, hvis du ikke synes at du selv kan give dem gode nok vilkår.
Der findes adskillige steder, hvor du kan finde udevolierer til dine fugle, hvis det er det som tiltrækker dig mest. Bedste tidspunkt for indefugle til dette skift, er sommermånederne, så der er mindst temperaturforskel fra inde til ude .
Hilsen Eva
Hej Susan,
Følgende svar skal ikke betragtes som et 'surt opstød', men som noget at tænke over.
Jeg tror, der er mange, der har tænkt som du - at det virker unaturligt at have undulater i fangeskab. Jeg har selv tænkt det.
Men omvendt: Hvilke dyr gælder det ikke for?
Konceptet 'kæledyr' ER jo unaturligt. At have dyr er i bund og grund en egoistisk handling, så man skal ikke bilde sig ind, at man har dyr for dyrenes skyld.
Når det så er sagt, så er der jo rigtig, rigitg mange mennesker - jeg selv inklusiv - som har stor glæde af at holde dyr. Og det, at de bliver holdt i fangenskab betyder jo (som regel) heldigvis ikke, at de mistrives. Der er selvfølgelig en begrænset frihed - men til gengæld er der ikke naturlige fjender, og der er mulighed for at komme til dyrlægen, hvis det er nødvendigt.
Undulater i fangenskab lever meget længere end undulater i naturen...
Som dyreejer kan man så prøve at efterleve dyrets naturlige omgivelser, foder mv. så meget, som det nu er muligt.
Som de andre skriver, så vil en kæle-undulat ikke kunne klare sig i naturen længe. Men hvad nu, hvis den kunne? - Tænk på alle de mink, som jævnligt bliver lukket ud af dyreaktivister. Mange af minkene klarer sig fint i naturen. Problemet er, at de ikke hører hjemme i den danske natur og derfor er blevet en stor trussel mod det lokale dyreliv (heriblandt fordi de spiser fugleæg).
Er det at foretrække?
(Ikke at jeg bifalder minkavl, men jeg mener ikke, det er løsningen)
I øvrigt kan jeg tilføje, at hvis man med vilje sætter sine kæledyr 'fri', vil det blive betragtet som vanrøgt, og man vil - hvis Dyrenes Beskyttelse og politiet finder ud af det - blive sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven...
Hvis dine fugle bare giver dig dårlig samvittighed, vil jeg - som de andre - forslå dig at give dem til én med en voliere.
Men hvis du egentlig helst vil beholde dem, så gør, som du gør nu: Søg information og inspiration, så du kan give dine fugle et godt liv. For det kan du sagtens. Hvis du melder dig ind i det nordiske undulatforum, kan du finde mange gode idéer til aktivering af undulater, ligesom der er masser af søde mennesker, som gerne vil svare på dine spørgsmål - og høre om dine erfaringer
Mange hilsner
Rikke
Kære Undulatvenner, Rikke, Gitte, Anne, Eva,Tusind Tak for jeres bidrag! Jeg er enorm glad for jeres gode råd som har inspireret mig til at give undulaterne et bedre tilværelse! I har inspireret mig til at ændre holdning og sørge for at får det bedste ud af det på trods for fangerskabet, for den anden mulighed at slippe dem fri ud i naturen er barsk som I forklarer. Jeg er begyndt med at tage dem ude i gården i det dejlige vejr så de kan nyde solen og friske luft.Så lad os håber at vi får lige så en fantastisk sommer i år!Tak for jeres engagementKærligste HilsnerSusan
Hej Susan,
Det lyder rigtig godt! Jeg er sikker på, at dine fugle nyder den friske luft (i den forbindelse: Husk at undulater normalt ikke er solbadere og gerne vil have et sted, hvor de kan søge skygge )
Jeg er sikker på, at du nok skal give dine fugle et rigtig dejligt fugleliv - så fortsat god fornøjelse med det
Mange hilsner
Rikke
Hej Susan
Friske grene fra træer i naturen er noget undulater elsker at pille/gnave i, fx grene fra frugttræer, pil, troldhassel, bøg, birk osv.
Det er alletiders at du har fundet ud af at sætte undulaterne ud i det gode vejr, - for at de kan føle sig trygge i forhold til rovfugle (større fugle som måger o.lign.) - så dæk buret halvt til, så de har en 'sikker krog' de kan smutte ind i, hvis de bliver bange. Og så er det også vigtigt at være i nærheden - jeg har oplevet både måger og en stor rovfugl som interesserede sig for mine små undulater - og det kan de blive meget skræmt over + at især rovfuglen kan skade dem gennem tremmerne. Så pas godt på de små fjerbolde
Mange hilsener
Eva
HEJ SUSAN.MON DU VED NOGET OM EN PARAKIT KAN VÆRE SAMMEN MED MINE UNDULATER DA DER ER KOMMET EN FLYVENDE.JEG HAR MINE I EN STOR VULIERE UDEN I HAVEN. DA JEG LÆSTE DISSE FUGLESIDER VAR DER MÅSKE EN CHANCE OM NOGEN VED NOGET.MED VENLIG HILSEN JONNA.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024