Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Martin,
Til lykke med din tilfløjne undulat!
Jeg synes du er nået langt med at gøre en en bange undulat mere tillidsfuld over for dig; men den savner nok lidt selskab af en anden undulat, for at den bliver lidt mere livlig.
Hvis du køber en undulatunge hos en opdrætter (se liste ude til venstre), som håndterer ungerne dagligt, så får du en unge, som er meget nem at arbejde videre med og gøre rigtig tam. I starten skal du have dem i hver deres bur - og helst i hvert sit rum, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så må du have et klæde til at dække af, så de ikke kan se hinanden.
Når den lille ny er blevet rigtig godt tam efter et 1-2 måneder, så kan de to undulater begynde at se hinanden (fra hver deres bur) og når de har vænnet sig til hinanden, kan de også komme på besøg hos hinanden og flyve sammen....og tilsidst flytte sammen, hvis buret er stort nok.
Den knap så tillidsfulde undulat, som du har nu, vil så med tiden blive mere tam, fordi den bliver tryggere ved at se at den nye undulat er så tryg ved dig. Men ligeså tam, som den nye, skal du nok ikke forvente at den gamle bliver.
-Eva
Hej Martin
Det er da også set før at gamle undulater bliver tamme... det tager bare meeeeget lang tid og tålmodighed.
Det med at den ordner sine fjer, har noget at gøre med, at den ikke er helt tryg. Så begynder den at pudse fjerene, fordi det er noget den kender og er tryg ved.
De andre ting kan jeg ikke hjælpe med, men jeg tror godt den kan komme til at sidde på finger, uden at du behøver købe en ven til den lige med det samme.
Sandra
Hej med jer.
Tusind tak for jeres svar.
Der skete noget helt vidunderligt her til morgen.
Jeg prøvede for første gang med noget tøret rugbrød og den blev hel balstyrisk - en super næbaktivitet. Det endte med at den hoppede op på fingeren og gumlede rugbrød (efter to - tre timer med hånden inde i buret). Desværre fik den øje på min pegefinger og den fik et par ordenlige bid, men det var det hele værd!
Det virker som om at den er mere destruktiv på rugbrødet end at spise det. I hvertfald sprøjter krummerne over det hele.
Jeg tror ikke at jeg skal have en ny fugl lige med det samme. Det betyder jeg skal bruge dobbelt så meget tid på fugle, hvilket kan blive lidt svært at nå.
Jeg vil meget gerne have den ud og flyve, men jeg er bange for jeg jeg aldrig får den ind i buret igen. Og når den er stadig er sky, kan jeg heller ikke fange den. Den ved godt hvor udgang er, men jeg får den aldrig ind igen.
Endnu en gang tak for jeres svar.
Martin
Hej Martin,
TIllykke med fuglen - og tillykke med fremskridtet. Det er så dejligt, når en fugl pludselig viser én tillid.
Jeg vil bakke Eva op i, at det vil være godt med en ven/mage til den. Til gengæld mener jeg ikke, du behøver tæmme dem hver for sig - ikke, hvis den nye fugl er håndvant fra opdrætteren. Selvfølgelig: Hvis du vil have to supertamme fugle, kan det være nødvendigt, men hvis du er tilfreds med moderat tamhed, ville jeg bare sætte dem sammen efter et par dage (hvis jeg altså kunne vente så længe )
At have to fugle kræver ikke dobbelt så meget arbejde - tværtimod smitter tamheden, og så kan du have god samvittighed, når du ikke er hjemme, fordi de ikke skal sidde og kede sig, men har hinanden.
I naturen lever undulater sammen i kæmpestore flokke. Derfor bliver en enlig undulat hurtigt ensom og understimuleret. I Sverige er det faktisk forbudt at holde undulater enkeltvis.
Fortsat held og lykke med tæmningen.
Venlig hilsen
Rikke
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024