•    undulatsprog
  Oprettet: [ 7. juni 2005] af: Birgitte Arnberg
  Hejsa
  Jeg har lige fået en ny hanundulat til min "gamle" hun, da den forrige han døde.
  Efter mange problemer, med hendes dominans, ser han nu ud til at trives meget bedre. Men han har et "undulatsprog" med at sidde og løfte vingerne udfra kroppen, opad, samtidig med at de ryster. Det gør han flere gange i timen.
  Er det mon fordi han har det varmt, er urolig, eller veltilpas, , skal holde hende på afstand,eller andet???
  

•    Besvaret: [ 8. juni 2005 ] af: Malene

  Ja, nu du siger det! Det gør min han også. Dog ikke så tit som din, men jeg ser det nogengange når jeg lige stopper op foran buret for at få en lille sludder. Hunnen sidder som hun plejer, og hannen ryster kraftigt. Men han er ikke bange, så godt kender jeg ham dog. Interessant. Nogle svar derude??

•    Besvaret: [ 9. juni 2005 ] af: Eva

  Hos mig er det hun-undulaten, som gør det.
  Jeg mener, at det betyder, at den er lidt stresset. Det vil være interessant og hører, hvad andre mener om det.
  Hilsen
  Eva

•    Besvaret: [ 10. juni 2005 ] af: Malene

  Ja, måske er det stress, men min han, Sylvester, gør ikke det med vingerne. Hunnen kan godt jagte ham meget i perioder, men hvis han stresser så meget over det, bør de da være i bur sammen??
  -Malene.
  

•    Besvaret: [ 12. juni 2005 ] af: Eva

  Hej Malene.
  Jeg tror det er almindelig undulat-adfærd at hunnen jager med hannen, men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget man skal tolerere. Når de sidder i et bur, har hannen jo heller ikke noget 'flugtmulighed'.
  
  Da mine undulater var yngre - hannen var en unge på 2-3 mdr. og hunnen 2 mdr. ældre, da jagtede hun ham rundt i buret temmelig meget. Jeg satte da et andet bur op ved siden af med klapperne åbne imellem dem, så han kunne hoppe derind, når det blev for slemt.
  I starten hjalp det, men så begyndte hun at hoppe med ind i det andet bur - og så gik jagten videre. Jeg måtte derfor gribe ind, når det blev for slemt og lukke klapperne imellem burene, så de sad i hver deres bur i nogle timer.
  Da han blev lidt ældre fandt han sig ikke i det mere. Så stoppede han op og 'sagde fra' over for hende, og så holdt hun næsten op med at jage med ham.
  Jeg har aldrig set ham løfte vingerne, når han er blevet jagtet - men måske er det fordi han er en engelsk undulat med et roligere temperament.
  Hunnen gør det som sagt hos mig - og det sker i forbindelse med at han kurtiserer hende - og det vist nok bliver for meget for hende.
  Du må nok selv vurdere hvor slemt det er, og hvorvidt du skal gøre noget.
  Hilsen
  Eva
  
  
  

•    Besvaret: [ 12. juni 2005 ] af: Birgitte Arnberg

  Tusinde tak for alle de gode svar - jeg er meget glad for, at såmange har givet deres mening til kende. Jeg kan berette om, at der efter en uges uro i fugleburet, nu er etableret en fin balance mellem dem - de trives mirakuløst nok i fin samhørighed og sidder nu og kysser hinanden og leger sammen og han bestemmer nu selv - hun er helt forandret og ikke længere den "skrappe kælling" - så problemet blev altså løst, selvom de har siddet i samme bur - jeg har grebet ind, når det blev formeget, men ellers har de bare selv fundet melodien.
  

•    Besvaret: [ 14. juni 2005 ] af: Ulla

  Jeg har en engelsk undulathan og vi er meget tæt knyttet til hinanden. Han gør det samme overfor mig med at baske med vingerne. Det sker som regel når han sidder på min finger og vi sidder næb ved mund (han elsker at hvile næbbet på min overlæbe) og taler sammen så gør han sig lidt flad samtidig med at han puster kinderne op og så basker han med vingerne. Jeg tror det er en form for kurtisering eller også betragter han mig som en rival. Han har nemlig den vane at hans bedste legetøj, en tumling på jul, skal med ud og være i min hånd når han sidder hos mig.

•    Besvaret: [ 28. juni 2005 ] af: Melanie

  Min han undulat ryster rigtig meget da den ikke er helt hånd tam endnu tror jeg det er fordi den er lidt bange måske

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024