Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej
Det er godt at høre, tak fordi du fortalte os det.
Ja jeg viste jo ikke om den fejlede noget, men det var "heldigvis" "bare" fedtpolstring, som dyrlægen sagde at det nok var.
Så det er simpelthen hirsekolperne der er synderen. De får en halv hirsekolpe en sjælden gang, og holder en lille pause med fugleklokken når den er spist.
Mille
Hej.
Mine fugle får kun spiret hirse, det er de vilde med.
Hej Mille
Ja, undulater kan godt udvikle fedtknuder, - og måske er der en sammenhæng med hirsen. Jeg giver mine undulater meget græs, der er gået i frø - som man kan finde i naturen i sommerhalvåret (plukket et ikke-trafikeret sted ). Det er de mindst lige så glade for som hirsen
Tak for tilbagemeldingen - det var rigtig dejligt at høre, at den har det godt nu.
-Eva
hvordan skal græsset gives, vil de spise det fra bunden?
Nu har min anden undulat fået det rigtig skidt, den har hele tiden tynd mave, selvom jeg giver kamillete og blå birkes og nogen gange salat og gulerod. Den har også lige pludseligt fået en stor rund mave, og den har ellers altid været så slank. Måske er det pga af maven at den sidder og puster sig op og hele kroppen sidder og vipper. Den har altid været en nervøs fugl, og det er faktisk først nu den er blevet rigtig tam efter jeg begyndte at tag om den og kæle med den.
Jeg skal vel nok tage den til dyrlægen.
.... måske er den blevet nervøs pga at jeg har fået en kanin, så er der jo pludseligt andre lyde også. Den fik det også sådan, en anden gang der kom en forandring i hjemmet.
Hej Mille
Ja, det lyder meget sandsynlig, at det er kaninen, der er årsagen. Din fugl er nok blevet stresset - halevipperiet er netop tegn på at vejrtrækningen er for voldsom - og det udløser tynd mave
Jeg vil foreslå, at du både behandler dens dårlige mave - og tager hensyn til at den er stresset:
- Den skal ikke have noget frugt/grønt - før maven er i ro. Kun tørt frø og vand i nogle dage.
- Hvordan står undulaterne i stuen ? - har de et klæde du lægger over buret til natten ? - hvis du bruger et klæde, så tag det - ellers find et viskestykke el. lign. og læg over buret på den ene halvdel - således at 'loft, og vægge' er dækket - og den anden halvdel af buret åben. Så kan den søge tryghed der. Prøv at se om det virker, samtidig med at du nok holder kaninen lidt væk fra undulaterne i en periode. Måske ikke i samme rum i begyndelsen. Den har brug for at vænne sig til kaninen stille og roligt - lidt ad gangen.
Håber at kanin og undulater bliver gode venner med tiden
-Eva
p.s.
mht. græsfrøene, så plukker jeg græsstråene og hænger dem om i en klemme, så at de kan nå frøene. Jeg er lidt bange for smitte fra vilde fugle, så jeg plejer lige at overhælde ting, jeg tager ind fra naturen med kogende vand. Det dræber evt. smittekilder. Derudover tager jeg selvfølgelig ikke noget med fugleklatter på
Når jeg har skoldet det, skal det lige tørre, - da de ellers kan få problemer med fordøjelsen, hvis det er for vådt. Der går nogle timer med at det tørrer. Jeg plejer at lægge det spredt ud på lidt køkkenrulle.
Hvis du finder nogle græsfrø, der er tørre i naturen, så kan du starte med at give undulaten dem, når den er faldet lidt til ro.
-Eva
Det tror jeg også, jeg har haft den nede og snuse til kaninen. Men kanien har vænnet sig til at være i stuen, så ville være synd at flytte den. Men jeg holder den helt væk fra kaninen til den er vænnet til den. Buret hænger højt på væggen og har et håndklæde som jeg dækker hele buret med om natten(undtaget forsiden).
Jeg er også stoppet helt med grønt/frugt og lukker døren til buret og har dækket den ene side til om dagen så den får ro.
Nu har jeg bestilt tid til dyrlægen i dag kl. 14... Synes du jeg skal aflyse det?? eller kan hun måske hjælpe dens tynde mave?
Hej Mille,
Ja, det nåede jeg jo ikke at svare på. Hvad har du valgt ?
mvh
Eva
Hej Eva.
Jeg gik til dyrlægen, som sagde at den har noget med leveren, men kan ikke sige om det er kræft, betændelse eller fedtlever. Hun kunne se det på fugleklatterne som var grønne, dens udspilede mave som har en gul farve. Som den måske har fået pga. for meget fed mad.
Den har fået noget som beskytter leveren og mælkesyrebakterier for maven, samt pencillin hvis det er betændelse.
I morgen køber jeg et brugt bur og isolerer den, så den kan få ro og varme. Ærgrer mig over at jeg købte opmadningsfoder(48kr.) som er nemmere at blande medicinen i på dyrlægens opfordring..det er jo fedende og ikke sikkert den spiser det den skal.
Egentligt er det vel nemmere at blande det i cultura og made den med fingeren, for den er ret god til at spise af min finger, og så er det spist med det samme.
Hilsen Mille
Hej Mille,
Så var det vist godt at du kom til dyrlægen med den.
Når den har fået mælkesyrebakterier for maven, så tror jeg du skal give medicinen i opmadningsfoderet - der er nemlig anden næring i dette, som den kan have brug for.
Hører meget gerne hvordan det går med den - og håber den snart er i bedring.
Hilsen
Eva
Hun sagde at jeg skulle bruge opmadn.foderet fordi det var nemmere at blande levermedicinen og mælkes.b. i, da det ville glide af den almindelige frøblanding. Og opmadn.foderet er jo fedtholdigt og hun sagde at leversygdommen måske kom af for meget fedt. Så jeg tror jeg giver den det på cultura, som jo også er godt for maven.
jeg skal nok skrive og fortælle hvordan det går. Og tak, jeg håber også at den bliver rask igen:-)
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024