•    min undulat bider
  Oprettet: [ 1. juli 2008] af: Karen Unold
  Hej jeg har et stort problem, min undulat vil hele tiden bide, han er ca 4,5 måned gammel.Den er kontakt søgende og vil gerne være med hvis jeg f.eks sidder og skriver ved min computer, men den er ikke særlig tam, for ikke at sige slet ikke, den kan finde på at sidde på hovedet at mig eller knæet, men det er kun for at bide, og jeg må da indrømme at det er jeg lidt træt af, er der nogen der kan hjælpe mig med det problem så ville jeg være meget glad.
  med venlig hilsen Karen

•    Besvaret: [ 4. juli 2008 ] af: eva

  Hej Karen
  
  Jeg vil nu betegne din undulat som delvis tam, når den gerne vil sidde på hovedet af dig eller på knæet
  ....men måske skulle du prøve at gå videre med at tæmme den, ved at lokke den hen til hånden med noget guf, fx hirsekolbe. Klip en stum af på 5-10 cm og hold mellem tommel og langfinger og hold det et stykke fra undulaten. Afvent at den kommer til dig. Så kan du begynde at vinde dens tillid mere og mere, gradvist.
  
  -Eva

•    Besvaret: [ 5. juli 2008 ] af: Karen Unold

  Mange tak for dit svar, jeg har forsøgt det med at fodre ham med hånden, men vil selvfølgelig blive ved, han har da osse sat sig på min hånd når jeg står med hans legefugl og leger med ham, men han bliver alligevel ved med at bide, det er lige som om han tror at det er noget han skal.
  Med venlig hilsen
  Karen

•    Besvaret: [ 5. juli 2008 ] af: eva

  Hej Karen,
  
  Det undrer mig lidt, at du siger 'han', for de bider sjældent så meget. En del hunner har det derimod som en naturligt del af deres 'karakter'.
  Det er vigtigt at lade være med at give undulaten opmærksomhed, når den bider, ved fx at sige 'av' eller lign., for så vil de ofte lære at det er sjovt at bide. Så hvis ikke det gør for ondt, så kan du prøve om du kan afvende den, ved at lade som ingenting.
  
  Hvis den kunne gå på finger, så kunne man, stille og roligt, sætte den af og gå sin vej, - for det den gerne vil, er, at have kontakt. Så på den måde lærer den, at det ikke er sjovt.
  Men da den mest sidder på dit hoved skal du nok ikke bruge den taktik, for så bliver det vist lidt for voldsomt med at få den væk - og enten bliver den mere bange for dig, eller også er det bare en anden form for opmærksomhed, som den kan synes er sjovt.
  Det sidste afsnit her har jeg bare skrevet for at du bedre forstår, hvad jeg mener
  
  -Eva

•    Besvaret: [ 6. juli 2008 ] af: Karen Unold

  Endnu engang tak for dit svar, jeg er ved at tro du har ret at det er en hun for den blå farve over næbet er slet ikke så kraftig som jeg egentlig troede, ville det hjælpe at den fik en ven som så kunne være en han, men det er jo svært at se før de er de ca 3 måneder gamle?
  nåå men der er jo ikke meget andet at gøre en at vente og se og håbe på det bedste.
  Med venlig hilsen
  Karen

•    Besvaret: [ 6. juli 2008 ] af: eva

  Hej karen
  
  Hunner kan godt være lyseblå på vokshuden som unger, men det er ikke den samme blå kraftige farve, som den voksne han har. Der plejer også at være lidt hvidlige ringe rundt om næseborene ?
  Nogle voksne hunner er i perioder også lyse på vokshuden, når de ikke er i ynglestatus.
  
  Oftest vil de skifte farve på vokshuden omkring 4 mdr.'s-alderen i forbindelse med første fældning, men enkelte tager det længere tid med, før man kan se det.
  
  At den får selskab af en anden undulat vil altid være en god ide, men hvis du bare køber en ikke-tam undulat og sætter den sammen med, så vil du med al sandsynlighed få to ikke-tamme fugle. Og det kan være dejligt at iagttage dem indbyrdes, - det er jo nogle meget glædesgivende dyr. Men spørgsmålet er om det er det du vil ?
  
  Du kan enten forsøge at tæmme den første noget mere, eller køber en håndvant unge (der er en del private opdrættere, som gør meget ud af at have ungerne i hænder dagligt, hvilket gør det meget nemmere at få undualten tam) - og så have den i et andet rum, i et bur for sig, i starten, hvor du så tæmmer den.
  
  Når den er tilstrækkelig tam, kan du sætte dem sammen, og så vil den tammes tillid med tiden gøre den første undulat mere tillidsfuld også. To hanner går fint sammen, hvis din undulat skulle vise sig at være en han, men to hunner går ikke så godt sammen.
  
  -Eva
  
  

•    Besvaret: [ 6. juli 2008 ] af: Karen

  Tak igen for dit svar, jeg bor i Københavns området, nærmere bestemt Amager kender du nogen du kan anbefale mig der er gode for så vil jeg da prøve det og så håbe på det bedste.
  Jeg har mange gange idag gjort hvad du har foreslået nemlig at sætte hende/ham tilbage på sit bur når det blev for meget og ignoreret den når den bed, vi ser hvad der sker ud i fremtiden.
  Endnu engang tak for hjælpen.
  Karen

•    Besvaret: [ 24. juli 2008 ] af: Rikke

  Jeg har også en lille han, som nok er omkring et halvt år, og lige siden jeg fik ham tam, har han elsket at kravle rundt på folk og nappe og bide i alt, hvad han kunne få fat i.
  Folk syntes det var sjovt, og han blev ved.
  Jeg har heller ikke så meget imod, at han napper en gang i mellem, men det bliver tit for meget, og så skubber jeg lidt til ham. Enten holder han op, ellers bider han hårdere. I sidstnævnte tilfælde sætter jeg ham ind i sit bur igen. Det lader dog ikke til at virke helt godt

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024