Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Nina,
Jeg vil sige at der er for og imod
Hvor lang tid skal I køre for at komme til sommerhuset ?
Undulater kan godt blive stresset af transporten, men hvis man fjerner gynger og andre ting, der dingler under kørslen og dækker buret næsten over med et tæppe, så man bare lige kan kigge lidt ind til den - og den ud til dig - så går selve transporten som regel godt. Desuden skal kørslen selvfølgelig være så glidende og rolig som mulig, for ellers skal den stemme meget imod med benene.
Den skal så også vænne sig til nye omgivelser i sommerhuset. Og et nyt bur kan jeg forstå. Kan den ikke komme med i sit eget bur - så ikke alt er nyt for den ?
På den positive side er at den ikke skal sidde helt alene hjemme i en lang week-end. Undulater er selskabspapegøjer, så det vil også være meget ensomt for den.
Desuden bliver der måske også mulighed for at den kan være lidt udendørs i sommerhuset, og det vil den sikkert være glad for. Du skal bare sørge for at dække buret halvt til, da den ellers vil føle sig truet hvis buret er åbent til alle sider + ovenfra (rovfugle). Hvis der er tæppe over den halve side, så kan den hoppe ind i sikkerhed, hvis den bliver bange. Direkte sol bryder undluater sig heller ikke om.
Nu ved jeg ikke om der kan komme nogen og være hos undulaten derhjemme i nogle timer i de dage, hvor I er væk, for så er det måske også en mulighed ?
Men hvis ikke der er det, og undulaten skal sidde mutters alene i al den tid, så tror jeg, at jeg ville tage den med.
-Eva
ps.
Jeg vil lige tilføje, at undulaten skal tilses mindst 1 gang i døgnet (dyreværnsloven) og have rent vand mm. , hvis den skal være alene hjemme - men jeg mente med ovennævnte sætning om at hvis den skal sidde mutters alene i så lang tid, at hvis den skal være overvejende alene en hel week-end , så ville jeg nok vælge at tage den med - dog afhængigt af hvor lang transport den skal udsættes for og et par af de andre faktorer, som jeg beskrev ovenfor.
-eva
Hej Eva
Tak for dine råd... turen til sommerhuset tager ca 3 kvarter. Jeg synes selv at vi har placeret buret ok godt, det står under en overdækket terasse, så den stadig er ude, men står i læ for både sol og vind:) M.h.t. buret er det desværre for stort til at vi kan tage det med op i sommerhuset, så vi må bare håbe på det bedste:)
Hilsen Nina
Hej Nina
3 kvarter skulle nok gå an, hvis du dækker buret/transportkassen til som ovenfor beskrevet
Jeg synes også placeringen under en overdækket terasse i læ for sol og vind lyder godt
vær dog opmærksom på, at en undulat alene i et bur er forsvarsløs, hvis der kommer en rovfugl eller en kat forbi. (Fugle i udendørs-volierer er som regel beskyttet at dobbelt-tråd, så kattepoter og rovfuglekløer ikke kan nå dem).
Jeg har mine 2 undulater i en stuevoliere, som jeg ruller udendørs, når vi er i sommerhus, og jeg har måttet jage katte væk, som sidder og kigger sultent på dem - og også oplevet en måge, som satte sig på tremmerne - og undulaterne blev selvsagt meget forskrækkede. Gråspurve kan også blive tiltrukket, men dem tror jeg undulaten opfatter som mere 'ligesindede' fugle.
Håber I og undulaten får en god week-end.
-eva
Hej igen..
Tak igen for dine gode råd, og god weekend tl dig også:)
Hilsen Nina
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024