Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
men det kan jo også bare være at jeg er lidt for beskyttende
Hej Sine
Jo, anderledes adfærd er absolut noget, der skal tages alvorligt, så du er på ingen måde for beskyttende. Det er tværtimod det rigtige at bemærke, at den opfører sig anderledes end normalt.
Det kunne godt lyde som om den har problemer med maven. Grøn afføring kan betyde at den bare har spist lidt rigeligt med grønt, men når det optræder sammen med andre symptomer, så kan der også være noget andet galt.
Når symptomerne ikke er værre, så kan du nøjes med - i første omgang - at lade være med at give undulaten frugt og grønt, men kun undulatfrøblanding og vand. Nu er det ikke helt så varmt i vejret, som det var for et par dage siden, så måske skal den også have lidt ekstra varme - det kan du læse om her:
http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=48
Jeg skal lige høre om du plejer at give undulaten hirsekolber - og i givet fald om det er gul eller rød hirse ?
-Eva
Hej Sine.
Hvordan går det med din fugl?
Grønlig afføring vil jeg i alle tilfælde tage alvorligt hvis det ikke er fordi den har spist grønt?
Jeg var ved dyrlæge på et tidspunkt med en fugl der havde dårlig mave, grøn afføring og betændelse i et øje, og dyrlægen indlagde ham på stedet og mistænkte ham for at have papegøjesyge.
Dog var det ikke så alvorligt, og det er dit formentlig heller ikke, men det er kun godt at du er på vagt, både for dig og fuglen! :o)
Jannie
hej.
hun er lidt mere aktiv idag. men hun ryster stadig. men da hun var ude på sin flyve tur igår sagde hun en lidt underlig lyd, jeg tænkte på om det var åndenød?(eller hvad det nu er det hedder :/) hun for gul hirse. det der med lidt mere varme kan men bruge en almendelig lampe til det?
hilsen sine
Hej Sine
Ja, du kan godt bruge en almindelig lampe til at give varme, bare du sørger for at dække halvdelen af buret til, så hun selv kan vælge om hun vil sidde under varmen eller ej.
Hvis du har ret i, at hun har åndenød, så skal du være ret opmærksom på om det går fremad med hende fortsat, for åndenød kan være tegn på at der er noget alvorligt galt med hende, så hvis der er mindste tegn på tilbageskridt med hende, så ville jeg tage hende til dyrlægen.
Men du kan starte med det samme med at give hende mere varme, det er det bedste du kan gøre lige nu.
-Eva
hej.
ok det kunne godt være jeg skulle prøve det.
og så holder jeg også øje med hendes vejrtrækning
hilsen sine
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024