Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Brian
Jeg tror du kan tage det helt roligt. Hannen er sandsynligvis ved at blive kønsmoden og hans adfærd er normal parringsadfærd, idet hannen først sætter én fod op på ryggen af hunnen, for til sidst at hoppe helt op på ryggen af hende.
Måske er der sket noget ved et uheld med en fjer, men hvis hun flyver fint, og lægger vingen ind til kroppen, når hun sidder i ro, så ville jeg ikke tage hende til dyrlægen. Men hvis du er i tvivl, kan man mange steder ringe og tale med en dyrlæge først. At hun har mistet en fjer, kan skyldes fældning, men som sagt også skylde et lille 'uheld', hvis hannen har holdt for hårdt fast i fjeren, og hunnen har trukket sig. Den skal nok vokse ud igen
Undulatens normale adfærd er også at hakke hinanden på næbbene, men hvis de kan lide hinanden, vil hannen også begynde at made hunnen, og han vil forsøge at gøre sig til for hende, ved at slå til ting, steppe ivrigt frem og tilbage, banke lidt på hendes næb, eventuelt nusse hendes fjer. Måske er han mere interesseret i hende, end hun er i ham, og derfor bliver der en del skræppen og hakken næb - men deres adfærd kan sagtens ændre sig med tiden, da han jo ikke er ret gammel endnu. Endvidere kommer det an på hendes hormonbalance, hvor interesseret hun er i ham. Hvis vokshuden er meget brun og blank, så er hun i ynglestemning.
-Eva
ps.
når nu du har fået undulat ved et tilfælde, som jeg forstår det, kunne du måske have glæde af at låne en bog om undulater på biblioteket
-Eva
Hej Eva,
Tak for dit svar!
Vi har da en udfordring hvis han allerede er kønsmoden - hvornår bliver de det?
Hun virker ikke interesseret i ham - hun er mat og ikke helt brun over næbet - hun virker snarere lidt træt og små-irriteret på ham..
Og jo, vi må ha' købt/lånt en bog om undulater - vores viden trænger helt sikkert til en opdatering.
Hilsen
Brian
Hej Brian,
Så vidt jeg ved sker det allerede i en alder af 3-4 mdr., hvor undulaten så bliver en slags 'teenager'. Den er først helt udviklet når den er 10-12 mdr. gammel. Er den blevet kraftigt blå på vokshuden ?
Han er jo en unge endnu i hendes øjne - måske en lidt irriterende én, for unger er altid meget ivrige og kontaktsøgende. De bliver lidt roligere med alderen. Så det er muligvis forklaringen på hendes reaktion i forhold til ham. Men det vil formodentlig bedres i takt med at han bliver ældre.
-Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024