Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Det kunne godt lyde som en blodprop... Men hvis det er så prøv og meld dig ind i forummet så kan det være der er andre der kan give dig et bedre svar...
Men ellers så synes jeg du skal, som du har prøvet, og få fat i dyrelægen
Hilsen
Mette
Hej Christina,
Ja, godt har den det ikke Men forhåbentlig spiser og drikker den ?
En blodprop er en mulighed, når den ikke rigtig kan flyve - og hvis det er det, den fejler, så kan dyrlægen ikke gøre noget; men det vil da være godt lige at tale med en i telefonen, for at udelukke, at det kan være andet, den fejler.
Hvis det skulle være en blodprop, så skal den have lov at hvile sig meget i nogle dage endnu, og så vil de næste dage vise, om den kommer sig ( i løbet af en uges tid). Du må gerne sørge for lidt ekstra varme til den.
Du må meget gerne skrive tilbage, hvordan det går med den.
Hvis du vil melde dig ind i forummet, som Mette foreslår, så er det her:
http://undulatsiderne.dk/forumlogin.asp
-Eva
Hej igen..
mange tak for svarene.
Jeg jeg fik fat i dyrlægen igår, men hun sagde at vi bare var nødt til at se tiden an, og håbe på at han overlever.
Men jeg syns det er blevet meget værre hertil morgen, der er kommet sådan noget gult snask for hans øjne, og så har han svært ved at åbne dem. Han kan heller ikke holde sig på pinden mere, og han bliver ved med at holde hovedet opad, han er nærmest hel stiv.
Ved overhovedet ikke hvad jeg skal gøre. Han falder hele tiden ned fra pindene, men så går han helt amok, fordi han vil op igen. Er også bange for hvad det gule snask skyldes? Og om jeg burde sætte ham i en kasse med nogle tæpper, eller bare lade ham blive i buret?
Dyrlægen var ikke til meget hjælp igår, men vil prøve at ringe til hende igen, man må vil kunne få noget antibiotika, eller noget til ham?
P.s, jo eva, han har spist lidt fra min hånd idag, da han vist ikke kunne bøje hovedet helt ned i madskålen, men den har ikke drukket siden igår morges, vil prøve at få ham til det, den lille stakkel;(
Hej Christina,
det lyder ikke godt - han er vist meget syg - og det er måske kun et spørgsmål om tid nu
Prøv at kontakte en fugledyrlæge: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=126
Hvis du bor i København, så tag Københavns dyrehospital, og få en tid hurtigst muligt.
Krydser fingre for ham. Sørg for meget varme til ham.
-Eva
p.s. Jeg ved ikek med en kasse med tæpper. Jeg har hørt om en som bruger lune viskestykker - at pakke undualten ind i et enkelt lunt viskestykke (hovedet skal selvfølgelig være frit) - men jeg ved ikke om din undualt vil synes om det. Prøv det - for varme kan virkelig gøre underværker når han er så syg.
Du kan læse lidt mere om varmebehandling her: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=48
-eva
Hej eva..
1000 tak for hjælpen..
Har fået fat på en anden dyrlæge, der gerne skulle vide lidt mere om fugle, men han mener at med de symptoner han har, kan det ikke betale sig at få ham tjekket, han siger at enten så dør han inden for den næste tid, ellers kommer han sig. Kan nu stadig ikke forstå at der ikke er noget smertestillende at give ham, når han har det så skidt. Men vi bor desværre lige i udkanten af Aalborg, og de dyrlæger vi har her, er åbenbart ikke den store sucess. Men han anbefalede at give ham sukkervand, så det har han fået, og så vil jeg ind og putte ham i nogle lune hviskestykker, og så må jeg håbe han kommer sig.
Jeg er bare lidt bekymret for det gule snask ved øjnene, er bange for det måske kan smitte den anden fugl, men det fik jeg ikke snakket med dyrlægen om. Så er der nogen der ved der? Eller har nogen ideer til hvorfor det er kommet?
Hej Christina
Du skal ganske rigtigt sørge for varme, men ikke ved at indpakke ham, men ved hjælp af en varmelampe, eller blot en almindelig lampe. Se: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=48
Hej Christina,
Jeg undrer mig også over det gule snask ved øjnene, - det kan muligvis være kommet ud af hans næsebor - og isåfald er det jo ikke godt at vide, hvad han fejler, eller om det kan smitte din anden undulat.
Lune viskestykker holder jo ikke varmen så længe, så jeg tror også, at du skal rigge en lampe til, som Palle skriver - der skal bare være mulighed for at han kan søge skygge, så halvdelen af buret, skal være dækket over. Det er meget vigtigt med varme, hvis han skal have mulighed for at komme sig.
Ja, han skal have noget væske, sukkervand er helt sikkert godt - endnu bedre hvis du bruger honning - og hvis ikke han har kræfter til at søge hen til maden, så hold truget op til ham, så han kan få noget at spise.
Håber at han kommer sig.
-Eva
... med hensyn til honning, så mente jeg honning i vandet, frem for sukker - du kan lune vandet først, tilsætte lidt honning, og så lade det køle af.
-Eva
p.s.
Mht. det gule snask, så kan du vaske det af med lidt vand eller lidt kamillete på en tot vat, hvis ikke du stresser ham ved at gøre det.
Mht. smertestillende, så tror jeg ikke at man bruger at give det til undulater. Men det er hårdt at se på en fugl, der er så syg - det forstår jeg godt.
-Eva
Hej Christina,
Noget nyt ? - hvordan går det med ham ?
-Eva
Hej eva..
Han har fået ekstra varme fra en lampe hele dagen, og varmet vand med honnig i. Jeg syns også det er blevet bedre i løbet af dagen, han virker ikke så stiv mere, og kan sidde normalt på en pind, han kan også selv spise og drikke, men øjnene er derimod blevet værre. Der sidder meget gult snask omkring dem, han har svært ved at holde dem åbne, og så er det som om de væsker. Men vil prøve at bade dem i kamillethe imorgen, det skulle vist hjælpe? Han kan stadig heller ikke flyve, kun meget usikkert, og kan slet ikke finde ud af og lande og ramler altid ind i noget, men har tænkt på om det kan være fordi han måske ikke kan se?
Og så er der også det, at han virker meget deprimeret (hvis en fugl kan være det), han plejer jo at være så glad og aktiv, og virkelig elske mennesker, men nu er det som om det irritere ham han ikke kan flyve, så han hakker efter mig, hver gang jeg lader den anden komme ud at flyve, og prøver virkelig på at være med, men han kan jo ikke? Har helt ondt af ham, han er slet ikke den fugl han plejer at være, er der noget jeg kan gøre for at opmuntre ham lidt?
Hej Christina
Hvor dejligt at han er i bedring. Når han har det så meget bedre, kan du sagtens vaske det gule snask af ham med vand eller kamillete. Hvis du bruger kamillete, må han gerne få en dråbe eller to i næbbet (lige dyppe lillefingeren og give ham dråben i næbbet) - det er med til at helbrede infektioner.
Han havde jo også flyveproblemer inden han fik det gule snask, så det er nok ikke hele årsagen, men det kan da kun hjælpe at fjerne det.
Hvis det er en blodprop som har forårsaget hans flyveproblemer, så vil han have have brug for flere dage til at komme sig i. Men det gule snask kunne tyde på, at der også er noget andet galt - om det nu er øjnene eller næseborene det kommer fra. Og der synes jeg at du skal tale med en dyrlæge igen, hvis ikke det holder op, for der må være noget en dyrlæge kan gøre.
Han vil nok få sit gode humør tilbage, i takt med at han får det bedre.
Måske kan du fange hans opmærksomhed med noget legetøj eller noget at spise, når den anden er ude at flyve, så han er beskæftiget med dette.
-Eva
-Eva
Hej Christina
Der er gået et par dage igen nu - og jeg kom til at tænke på, om det er gået lidt mere fremad med ham ?
-Eva
Hej Eva..
Der er gået nogle dage nu ja, og det går meget bedre. Det gule snask er væk, og han kan flyve igen. Det neste edr bekymrer mig, er at han stadig virker til at være i meget dårligt humør? han kvidre sletm ikke, og gider ikke lege som han gjorde før, og når den anden fugl vil lege hakker han bare efter den.
Men ellers går det godt med ham, 1000 tak for hjælpen:)
Hej Christina,
Dejligt at han er over det kritiske stadie.
Det er jo svært at vide om han er kommet sig helt over sygdommen; og det kan måske være årsagen til at han stadig ikke er glad - men der kan jo også være andre årsager til at han ikke er i så godt humør. Giver du ham hirsekolbe ?
Jeg spørger fordi, der desværre er store problemer med svampesporer i hirsekolberne pga. det fugtige vejr, som også er et problem især i Kina, hvor de fleste hirsekolber kommer fra, og en fugl, som har været syg, vil reagere mere på det, end en rask fugl vil gøre.
Det kan også være han har brug for noget ekstra til at genvinde sine kræfter - giver du nogensinde dine undulater hårdkogt æggehvide (finthakket eller moset æggehvide) eller anden form for proteintilskud (nogen giver tun, skinke o.lign.) ? ... hvis ikke synes jeg du skal give dem det et par gange om ugen. Det kan også være han har brug for vitamintilskud for at komme sig. Får de det ? .......bare en række forslag til hvad du kan gøre for ham.
Håber dog lige på en tilbagemelding på mine spørgsmål
-Eva
Hej Eva..
Nej, han har ikke fået hirsekolbe i et par måneder:)
Prøvede med æg for et stykke tid siden, men han ville udner ingen omstændigheder bare samge på det, og hvad han vil, vil den anden heller ikke, så det opgav jeg. Jeg vidste ikke at de måtte få tun og skinke, så det vil jeg prøve. Men de har fået vitamintilskud i vandet lige siden jeg fik dem:)
Hej Christina,
Prøv lige at læse her: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=56
Jeg har svært ved at få mine undulater til at indtage det vitaminpulver, som man strør over grønt/frø - men det er umiddelbart det som er det bedste at bruge, som du kan læse i artiklen ( -hvis altså undulaten vil spise det )
Det er nok lidt bagvendt - men jeg ville prøve at holde en pause med vitaminerne i drikkevandet, - altså bare holde pause fra vitamintilskud i det hele taget - og se om det gør en forskel. (Det bedste at gøre lige nu er nok selv at eksperimentere lidt, hvad der kan få ham til at få det bedre igen). Men hans hjerne kan måske være skadet, hvis det var en blodprop, den mulighed er der jo desværre også. Men det er for tidligt at konkludere noget synes jeg - mennesker bruger jo både uger, måneder og år om at komme sig efter blodpropper.
Mht. æg, - har du prøvet at koge ægget lidt hårdt - og så bare tage en smule æggehvide fra og mose det ?
-Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024