Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Når du kan lokke fuglen over til at sidde på hånden, så synes jeg at du skal lukke den ud at flyve. De første gange er ikke så lette for fuglen, da den ikke kender 'landingsmulighederne' endnu - og den kan derfor godt få brug for din hjælp, hvis den får problemer. Så er det godt at du kan lokke den over på hånden med lidt hirse. Måske har den også brug for at du viser den hvor buret eller indgangen til buret er, da det ikke er altid, at de selv kan finde ind i buret igen i starten. Husk at rulle persiennerne ned, så fuglen ikke flyver ind i vinduerne. Den ved endnu ikke, hvad et vindue er ! (Du kan så gradvist i løbet af nogle uger rulle persiennerne mere og mere op - og tilsidst har undulaten lært, hvor vinduerne er).
Når undulaten bider, når du forsøger at ae den, så er det jo dens måde at sige fra på. Det er desværre ikke altid, at man bare får lov til dette. Den ene af mine to undulater er så kilden, at hvis jeg forsøger at ae den på brystet eller 'kinden', så reagerer den med voldsomme kløbevægelser med det ene ben - og den flytter sig meget hurtigt væk fra mig.
I stedet for at ae den med fingeren kan du prøve med skaftet fra en fjer. I starten vil den sikkert også bide efter fjeren, men hvis den opdager at det er behageligt at blive kløet med fjeren, så holder den op med at bide og sætter sig i stedet og nyder det. Du skal nok ikke klø den på maven med fjeren, men oppe ved kindpletterne, hvor de også kan lide at blive kløet. Hvis du får lov med fjeren, - kan du jo prøve med en finger der en anden gang - måske får du lov, måske ikke.
Når du får fuglen ud at flyve, så får du nogle nye muligheder for at gøre den tam. Når den har lært rummet at kende i løbet af en uges tid, kan du f.eks. prøve at tage den med rundt på hånden i stuen, - og hvis den flyver af, så prøver du igen. Du kan indrette en 'legeplads' til undulaten, - et sted væk fra buret, hvor der er godbidder - og måske lidt legetøj, hvor undulaten kan vænnes til at komme.
Du kan også prøve at holde hirsen mellem tommel-og pegefinger, sådan at du kan holde pegefingeren hen mod den, for at vænne den til at gå på finger, - og ikke kun håndfladen.
Når undulaten er ude kan man også lege en lille leg. Jeg bruger en klokke uden klokkestreng, som jeg lægger på hylden ved siden af buret. Min hun-undulat flyver derned - og hun elsker at smide klokken på gulvet, hvorefter jeg samler den op - og hun smider den på gulvet igen osv. Jeg bruger også kontorclips til denne leg - især blanke ting er undulater glade for.
Håber, at du har fået nogle ideer.
Hilsen
EVa
Det ved jeg faktisk ikke min veninde tager sin han fugl Batmand ud at flyve selvom at han bider, han er vendt af med at bide efter at hun har haft ham ude for buret og flyve!! såå det må da på den anden side hjælpe lidt at lukke den ud i et lille rum!
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024