Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Mille,
Jeg er helt sikker på, at både din og din brors fugl ville blive rigtig glade, hvis de får lov til at være sammen.
At du synes, din undulat virker gladere alene end sammen med din brors fugl, er fordi den hele tiden skal vænne sig til at blive sat sammen med og skilt fra den igen. Det er stressende for begge fugle, og de vil naturligt virke mere reserverede og sky.
Når man normalt sætter fugle sammen, går der også noget tid, før de vænner sig helt til hinandens selskab. De skal have etableret et hierarki, som er vigtigt for at en flok kan fungere. Det lyder måske lidt ondt, men sådan er deres natur nu engang: Der er dem, der bestemmer, og der er dem, der ikke gør.
Det kan tyde på, at din undulat er den lavest rangerende af de to fugle, men det er ikke ensbetydende med, at den ikke har det godt. Den skal bare vænne sig til sin plads. Derfor kan man også opleve, at en af fuglene bliver 'sat på plads' af den anden. Men så længe de ikke kommer decideret til skade, er det helt fint.
Du skriver, at din fugl er gladere nu. Men du ser den jo også kun, når du selv er til stede, og så er det klart, at den bliver glad: Indtil da har den jo siddet alene.
At den spiser mere kan ligeledes tyde på, at den mangler selskab og aktivering. Ang. aktiveringen: Giver du den friske grene som siddepinde - gerne med blade på? Grøntsager? Trælegetøj? (Dette erstatter dog ikke en med-fugl, og selvom man har to fugle sammen, skal de stadig aktiveres)
Hvis du og din bror ikke vil sætte jeres fugle sammen, synes jeg, i begge bør anskaffe jer en ven/mage til den, I har i forvejen.
Kan i øvrigt tilføje, at jeg flere gange har overtaget 'alenefugle' til min flok, som lige nu er på otte. Tilvænningsperioderne har varieret, men der er ingen tvivl om, at de nytilkomne har stor glæde af deres artsfæller
Håber, du og din bror og jeres fugle kan bruge det til noget
Venlig hilsen
Rikke
Hej Mille,
Jeg tror heller ikke rigtig på den med at han er en enspænder. Men det kan være svært at tolke rigtigt på adfærden.
Hvor stort er buret ?
Svensk lovgivning anbefaler et bur som er 70 cm bredt, 45 dybt og 60 højt som minimum. Bure under denne størrelse - og det er det mange har i Danmark - kan godt være stressende for 2 undulater at være sammen i - så hvis buret er en del mindre end disse mål, så kan stress godt være forklaringen på det, du har har oplevet.
- og på den måde kan han måske trives mere ved forholdende som de er nu.
Du skriver at det ikke er noget problem at sætte dem sammen. Hvis I har mulighed for det, så prøv at sætte burene ved siden af hinanden med klapperne åbne fra det ene bur til det andet. Så har de mulighed for at gå ind til hinanden, når de har lyst - og gå hjem til sig selv, når de trænger til det. Og på den måde får de også mere plads
Hvis der skal være åbent vindue, så bare luk klapperne til sålænge
-Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024