Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Janne,
Det, I oplever med jeres undulat, er desværre ikke unormalt for undulater købt i dyrehandler. Mange dyrehandlere ved slet ikke, hvad undulater kræver af pasning mv., og ofte kan man finde syge fugle eller unger, der er taget alt for tidligt fra forældrene (de skal være mindst seks uger før de bliver taget fra) og derfor ikke kan spise selv og socialisere ordentligt. Derfor anbefales det at holde sig langt væk fra dyrehandlerne.
At jeres fugl putter sig ind i ærmet på en morgenkåbe virker meget unge-agtigt (det minder om redekassen, hvor der var godt og lunt)
For jer er der ikke andet at gøre end at være tålmodige og fortsætte med tæmningen. Måske bliver han tam. Måske ikke. På disse links kan du læse lidt om tæmning: http://www.undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=152
http://www.undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=80
Om en måneds tid kan I så begynde at se jer om efter en opdrætter, hvor I kan finde en ven eller mage til ham. Undulater er jo folkdyr, og som I kan se på jeres fugl' 'ligegyldighed', så savner han én at være sammen med. I naturen er undulater aldrig alene, så at være ene-tamfugl er et meget trist liv, fordi vi mennesker umuligt kan være hos fuglen hver dag, døgnet rundt.
Hvis I finder en opdrætter, der håndterer sine unger dagligt, er det et rigtig godt grundlag for at få nr. to fugl tam. Her er en liste over opdrættere: http://www.undulatsiderne.dk/opdraettere.asp
Desuden kan du melde dig ind i det nordiske undulatforum. Det er gratis, og der er masser af søde undulatfolk, som gerne vil dele deres erfaringer med dig. Se her: http://undulatsiderne.dk/forumlogin.asp
Det kan være en god ide at tæmme nr. 2 fugl i et bur for sig, før de sættes sammen. Og så kan man i øvrigt være heldig, at den enes tamhed smitter af på den anden, så den føler sig mere tryg.
Håber, du kunne bruge det til noget.
Venlig hilsen
Rikke
Tak for hjælpen Rikke, jeg vil se på alle de links du har sendt mig.
Hej Janne,
Ja, en unge fra en dyrehandler ved man jo ikke noget om, hvordan den er blevet behandlet. Der er størst chance for at den ikke har været noget særligt i hænder, - og hvis man så fanger sådan en fugl, så kan det være en meget skræmmende oplevelse for den. Det kan måske være årsagen til at I ikke kommer nogen vegne med den.
Så umiddelbart vil jeg foreslå jer kun at vinde dens tillid ved at snakke meget med den, lokke med hirsekolbe ved burets åbning (og så skal der ikke være hirse inde i buret). Men den skal selvfølgelig har smagt hirse først inde i buret, for ellers har den ikke fået smag for det. Og hvis fuglen er utryg ved jer, så er det meget vigtigt at I ikke overskrider dens grænser, men afventer at den kommer til jer.
Hvis den har et spejl i buret, så skal I fjerne det. til gengæld kan I lokke med det, hvis hirse ikke virker som lokkemad. I kan også prøve at lokke med dens yndlingsgrønt eller andet yndlingslegetøj (fx en klokke).
Men ellers vil jeg også foreslå jer at finde en håndvandt undulatunge hos en opdrætter som nr. 2 fugl, som Rikke foreslår. Hvis den ene fugl først er meget tillidsfuld, så smitter det gerne lidt af på den anden.
-Eva
Tak for svaret Eva - Den er vældig glad for hirse og jeg prøver bare at lokke igen - hvis ikke der er fremskridt om nogle uger, så må jeg nok ty til en opdrætter her i Sverige hvor vi bor.
Hej Janne,
Jeg tror, at du stadig kan få den mere tillidsfuld - I er nok bare kommet lidt skævt ind på hinanden - og der er stor chance for, at det er fordi I har 'hapset' den. Så jeg håber at I ved at undgå dette kan vinde dens tillid igen
-eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024