Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
héj anders
nu ved jeg ikke hvornår du har fået undulaten. men hvis du lige har fået den må du have tålodighed med den. den vil være meget bange for at komme et andet sted hen og skal lige vænne sig til det.
´Prøv og lokke med lidt hirsekolbe ved åbningen af buret. hæng eller lig det der og gå lidt væk så den har mulighed for at gå ned og undersøge det.
Mvh
Mette
Jeg har selv dette problem med min undulat. Jeg har haft ham i over tre år, og han har kun forladt buret én eneste gang på trods af, at jeg har det åbent stort set hele tiden. Jeg har prøvet med både hirsekolbe og salat, som er det han elsker mest, men han kommer aldrig længere end lige kanten af buret.
MIn mors undulat havde det samme problem de første 10 mdr. men så købte hun een til undulat, og nu flyver den meget gerne ud og "lærer" den nye unge at flyve. Det er sikkert sjovere at flyve med nogen, og de er jo flokdyr?
Så kom han endelig ud af sit trykke bur ^^
Og denne gang havde han lidt mere styr på sine bevægelser end første gang. Jeg gjorde det, at jeg gjorde det mere tydeligt, hvor han kunne flyve hen, og så hængte jeg hirsekolbe der i stedet for ved buret. Han vidste jo efterhånden godt, hvor han skulle ud henne, fordi der for det meste har hængt salat eller andet der.
Og da han så blev sulten kunne man lige skubbe lidt til hans fødder, og så sad han pænt på min finger, så jeg kunne sætte ham tilbage i buret. Og han er ellers ikke håndtam.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024