Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Marianne,
Undulater er flokdyr - og da den ikke har selskab af andre undulater, er I dens flok og derfor vil den gerne være, hvor I er. Det er jo også positivt på den måde, at I har en dejlig tam undulat.
Når nu den selv er gået ind i buret for at spise og drikke, så kunne I jo lukke lågen, så den ikke smutter ud igen.
Men en god måde ellers at lære undulaten at den skal ind i buret, er at den får en stump hirsekolbe (3-4 cm i en klemme) ind i buret, når det er tid, for at den skal ind. Lad være at give den det på andre tidspunkter så.
Men det vil jo nok gerne ud til jer igen - for den vil gerne være sammen med jer - og derfor synes jeg I skal overveje at købe en mage/artsfælle til den, så den har noget fugleselskab, når I gerne vil være fri for dens selskab. Som sagt undulater er flokdyr - og af samme grund er det i Sverige forbudt at holde enlige undulater.
De fleste starter dog med 1 undulat, da det kan være vanskeligt at gøre 2 tamme på samme tid - men når så den første undulat er blevet tam, så er det på tide at anskaffe nr. 2. Det tror jeg jeres undulat vil sætte stor pris på, hvis I vil overveje
-EVa
p.s. mht at den ikke vil bade i fuglebadekar, så er det et 'normalt' fænomen, da badekarrene er alt for små. Det er også meget forskelligt om undulaten kan lide at soppebade - eller bade i salatblade o.lign. Prøv evt. med en tallerken med ½ cm vand i, ovenpå buret.
I kan også prøve at lægge lidt fugtige salatblade derop - dog er det vigtigt at smide det hele ud efter 1-2 timer, hvis I lægger salatblade op i vandet, da der ellers kan danne sig nogle giftige forbindelser i vandet. Jeg plejer derfor at hænge et fugtigt salatblad op i tremmerne (det tørrer i løbet af 5-10 min) - og min hun-undulat elsker at bade på den måde. Min han-undulat bader som beskrevet ovenfor - i en tallerken med lidt vand i.
Man kan også købe et større fuglebadekar - men det kan være svært at få undualten til at bruge det, når den ikke er vænnet til det fra helt lille. Avifauna har et fuglebadekar i en pæn størrelse. Se: http://www.avifauna.dk/advanced_search_result.php?search_in_description=1&keywords=badekar&x=0&y=0
Det er det, som de kalder "badekar til Positur/kanariefugle.
-Eva
Tusind tak for svar.
Ang. badekaret er det åbenbart alm. at de har deres egne "meninger" så da fortsætter vi nok med at bade i et vandglas og i en lille glasskål ( det er nu også hyggeligt at vi er "lidt med")
Skulle sikkert ha haft en fugl mere, men tror at det bliver med den ene? Den er meget ude sammen med os, som regel flere timer om dagen.
Vil prøve det med hirsekolben, kan være det hjælper?
Den flyver ud igen med det samme vi nærmer os buret, hvis den ikke er klar til at være derinde igen
Endnu engang tak for hjælpen.
Marianne
-er der flere der har tips tar jeg gerne imod
Hej Marianne,
Hvis du er bange for at anskaffe en undulat mere, fordi du frygter at den 'gamle' vil holde op med at være tam, så sker dette normalt ikke. Hvis først undulaten er meget tam, så vil den vedblive at være det, men der kan være en overgangsperiode - især de første par uger - hvor den er så glad for sin nye burkammerat, at den 'glemmer' jer noget. Men i den periode, kan man så nyde at se de 2 undulater og deres adfærd sammen. Når undulatne har vænnet sig til sin ny kammerat, så vil dne gerne være med jer igen - sådan plejer det at gå. Og så kommer dens kammerat/mage også med ud på besøg med tiden
-eva
Hej Marianne,
Jeg må lige støtte Eva i forslaget om at anskaffe en fugl mere. I naturen er undulater aldrig alene, så selvom den er sammen med jer nogle timer hver dag, så er der altså også rigtig mange timer, hvor den føler sig ensom.
Enlige undulater risikerer at blive adfærdsforstyrrede, hvilket i uheldige tilfælde kan føre til fjerplukning - en destruktiv adfærd, som det er meget svært at rette op på igen, når den først er kommet
Hvis du melder dig ind på det nordiske forum, vil du se, at der er rigtig mange, der ligesom Eva har to eller flere tamme undulater sammen.
Ang. bad, så kan du også prøve at sprøjte fuglen med en planteforstøver (må ikke have indeholdet gift). Sigt over fuglens hoved, så vandet fald ned over den som regn. Det er dog ikke alle fugle, der kan lide det, men to af mine otte undulater bliver helt kåde, så snart de ser forstøveren
Venlig hilsen
Rikke
Hej Marianne
Jeg må indrømme at jeg også stod stejlt på, kun at have én undulat da jeg blev undulatejer for 10 måneder siden, men jeg indså ret hurtigt, at min undulat savnede selskab. Jeg står nu på venteliste til at få en lille undulat lige fra redekassen, og jeg tror bestemt at den nok skal blive tam hurtigt. Et par timers selskab af os mennesker om dagen, er desværre ikke nok til at dække fuglens sociale behov. Jeg vil ikke komme med løftede pegefingre, blot be' dig overveje endnu engang, at anskaffe en artsfælle til din undulat. Den ville blive så glad .
Hilsen Tanja
HEJ JEG SKAL HA EN HAN UNDULAT MEN DEM DER HAR DEN HAR FUNDET DEN SÅ DE VED IKKE VÅR GAMMEL DEN ER SPØRGSMÅL HVORDAN KAN
MEN SE HVOR GAMMEL DEN ER
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024