Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Charlotte,
1) To hun-undulater fungerer ofte ikke godt sammen - kan komme op at slås og det kan blive blodigt. Der er dog nogle der har 2 hun-undulater sammen, hvor det fungerer rimeligt, men som udgangspunkt frarådes det.
2) Ja og nej. Når nr. 1 er tam vil tilliden ofte smitte på nr. 2 hvis de sættes sammen - men hvor godt det vil fungere afhænger meget af om nr. 2 er vant til menneskehænder, hvor den kommer fra. Hvis de er i hver deres bur i samme rum, bliver resultatet ofte, at den nye - eller begge hænger på tremmerne og vil ind til hinanden, og så er det umuligt at 'opdrage' på dem.
3) Har ikke hørt om det før. Tror det er noget andet med en levende undulat, men ved ikke om det kan give problemer.
4)Du skal dele hendes opmærksomhed med den anden undulat, som på den måde bliver en 'konkurrent' til dig. Som oftest er det mest i starten (de første par uger) at man mærker at der er kommet en anden undulat. Når det så er blevet mere hverdag, at den anden er der, så vender interessen for 'menneskemor' som regel tilbage. Men der er ingen garantier :-o
5)Man kan ofte se farven på vokshuden efter første fældning i 3-4 mdr.'s-alderen, men hos nogle må man vente til de er 6-8 mdr. gamle, før man kan se farveskiftet.
Håber du kan bruge mine svar.
Eva
p.s. når de undulat godt kan lide at kæle i den alder den har nu - så tror jeg at det vil fortsætte. Ofte sker der et skift omkring 10-12-ugers -alderen, hvor den begynder at blive mere selvstændig - hvor den ikke er ligeså vild med at blive nusset - eller slet ikke vil nusses mere. Men med nogle undulater fortsætter det - og det tyder det på med din Og så er der gode chancer for at det vil fortsætte, selvom der kommer en undulat mere.
-eva
Hej Eva.
Super mange tak for dit svar...:-)
Det med spejlet kan måske godt lyde underligt, jeg har heller ikke selv oplevet det før, men hun flyver simpelthen bare sin vej...:-(
Hm det kan måske godt blive et problem så, hvis jeg anskaffer mig en undulat mere for jeg har ikke rigtig mulighed for at have dem andre steder end på mit værelse.
Hvor længe kan man egentlig vente med at sætte to undulater sammen...??
Hilsen
Charlotte, som kan høre at hendes undulat gerne vil ud og flyve...:-)
Hej Charlotte,
Hvis jeg var dig, så ville jeg sørge for at nr. 1 er super tam inden du anskaffer nr. 2 - og så sætte nr. 2 sammen med nr. 1 i samme bur, straks når du får nr. 2. Du kan godt vente nogle måneder - op til ½ års tid, men så heller ikke meget længere - for der begynder at ske det, at nr. 1 'glemmer', hvordan det er at være fugl - og så bliver det svært for den, når der kommer en fugl mere. Der skal selvfølgelig gå længere tid end ½ år før det går så galt - men jeg kan ikke se nogen grund til at vente længere med at købe fugl nr. 2 - for det er vel også for fugl nr. 1's skyld, at du vil have nr. 2 ?
Hvis du har haft fugl nr. 1 nogle måneder og den er godt tam, så vil nr. 2 som tidligere nævnt blive præget af nr.1's tillid til dig - og lære af nr. 1 - og du vil derfor godt kunne gøre den tam, selvom den er i samme bur som nr. 1.
For at gøre det endnu nemmere at gøre nr. 2 tam, kan du købe den hos en opdrætter, som håndterer ungerne - dvs. har dem i hænder dagligt. Det giver en meget tillidsfuld unge at arbejde videre med. Der er opdrætterliste ude til venstre her på siderne
-Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024