Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Christina
Åh det var synd, de fik sig sådan en oplevelse, men jeg ville ikke opgive håbet om at se dem flyve igen. Har du siddepladser til dem i stuen? Ellers så prøv at hænge en gren op under loftet, eller sætte nogle grene i en vase med sand - også højt oppe. Det skal være noget som er til at få øje på, og nemt at lande på. Lok også gerne med legetøj og hirsekolber.
Jeg kan selvfølgelig ikke love at det er løsningen, men jeg tror bestemt at de får modet til sig igen, og kommer ud og flyve igen .
Hilsen fra Tanja
Hej Christina,
Jo, jeg kender godt til at undulaten kan blive bange for at flyve, hvis de har haft uheld. Men skrækken plejer så at fortage sig i løbet af nogle dage - somme tider skal der gå lidt længere tid.
Har du sørget for landingspladser til dem ? - Jeg har landingspladser i mine persienner, så undulaterne let kan finde et sted at sidde. De fås hos mange dyrehandlere og består af en lodret pind med en krog i toppen - og vandrette tværpinde igennem, som fungerer som siddepinde. Du kan også tage en naturgren og sætte i en vase med sand. Hvis der ikke er oplagte landingsmuligheder, så kan de lettere komme galt afsted.
Jeg tager gerne mine undulater på fingeren og viser dem landingsstederne, når de skal lære et nyt sted at kende - og sætter dem også af der. Så skal de bare flyve tilbage til buret, som de kender. Næste gang kan de selv finde hen til landingspladsen.
Håber du kan bruge nogle af tipsene.
-eVa
Nå, nu skrev Tanja og jeg samtidig
Hej Christina
Hvis jeg var dig, ville jeg tage det helt roligt. De skal blot vænne sig til de nye omgivelser.
Men som både Tanja og Eva skriver, så er det vigtigt at de har en ordenligt landeplads (helst højt oppe til at starte med)
Og selvom at din ene han har haft nogle ubehagelig oplevelser, så er jeg sikker på at han nok skal komme ovenpå igen, og glemme de grimme erfaringer han har været ude for. Undulater er vanedyr og derfor tager det tid for dem at vænne sig til de nye omgivelser. Når undulater er usikre, søger de de højeste steder at lande...netop derfor er det vigtigt at de kan finde et højt sted at lande i starten.
Hilsen Julie
Hej Tanja og Eva,
tusind tak for jeres gode råd:) Jeg vil helt klart prøve med nogen forskellige landingsmuligheder. Håber sådan det hjælper:)
Hej Christina,
Håber det hjælper. Kan du tage dem på finger ? - for så synes jeg du skal tage dem på fingeren og vise dem landingspladserne, når du har lavet dem.
Mht. at du har ventet 2 mdr. med at lade dem komme ud at flyve, så er det mere end rigelig tid. Det ville ikke være blevet bedre af at vente yderligere. De har vænnet sig til det nye sted i løbet af nogle dage / uger. Problemet er, at de kun kender én stue fra tidligere, så de er ikke vant til at omstille sig til nye forhold ligesom fugle i naturen. Men du kan købe noget vitamin-mineraltilskud til at drysse over frø/grønt (det til vand frarådes af flere grunde), da undulater godt kan komme i mangel af vitaminer/mineraler og det forbedrer ofte deres flyveevner at give dem tilskud af disse.
-Eva
Hej Eva,
Bølle ( ham der styrtede ) er den mest tamme af dem, men har altid været utrolig kluntet og længe om at lære ting.
Det er som om han er lidt tilbage motorisk og det hæmmer ham?!
Han kan godt sidde på fingeren, men sidder hele tiden som om jorden er ved at styrte sammen De gange han har styrtet, har han dog uden problemer kunne træde op på min hånd. Som om, det så alligevel ikke var så farligt
Den anden på et år, har jeg desværre ikke fået tam, men han kan også sætte sig overalt. For ham er det ikke en udfordring. Men han kommer alligevel ikke ud mere?
Mht vitamin tilskud, får de engang imellem noget jeg drysser over foderet. Men det kunne måske være jeg giver det for sjældent? ( ca en gang om ugen).
Christina
Selvfølgelig også tak til dig Julie
Hilsen Christina
Hej Christina
Prøv at give vitamintilskudet dagligt i en periode og se om det kan forbedre Bølles motoriske problemer. De kan skyldes vitamin-mineralmangel. Har de jodblok eller sepiaskal ? - der er gode mineraler i disse, som er vigtige for undualterne.
Jeg ved ikke hvorfor den 1-årige ikke vil ud - men det er jo nok fordi nye omgivelser er 'farlige', og buret er trygt.. Så den skal lokkes ud i begyndelsen, fx. ved at du ikke giver hirse inde i buret, men sætter det lige uden for buret, hvor du også gerne må have en pind, de kan sidde på (dvs. 2 pinde - én til hver).
Men vent lige med dette, til du har arrangeret landingspladserne
-eva
Hej Eva,
ja de har både jodblok og sepiaskal
Og vil så prøve med lidt vitamin tilskud daglig i en uges tid.
Rigtig god ide med hirse eller andet godt ude for buret og så lige sætte et par pinde. Super dejligt med nogle gode råd.
Christina
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024