Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Vinter,
Har du set at fuglen spiser og drikker ?
Der kan meget nemt gå 1-2 uger for en lille undulatunge at vænne sig til sine nye omgivelser. At den strækker sig, når I går forbi, betyder at den gør sig klar til, at der skal 'ske noget' - ligesom en kat, der strækker sig, når den har hvilt og skal igang igen.
Undulater kan godt lide støj - så I skal ikke 'liste' rundt - men må gerne tale højt, spille radio mm. Du er vel begyndt på at tæmme den - ved at lokke med en stump hirsekolbe i døråbeningen ?
-Eva
Hej Eva
Mange tak for dit svar.
Ja den både spiser og drikker godt. Specielt når vi kommer hen til buret bliver den sulten. Jeg er begyndt at tæmme den og den vil også gerne spise af min hånd. Jeg var bare bange for at den var skræmt og det var derfor den strækker ben...
I morges havde den en sjov adfærd da jeg kom til buret. Den ligesom prøvede at flyve i mod mig og fløj rundt i hele buret, satte sig på pinden og baskede helt vildt med vingerne og begyndte så at fløjte. Om det var af glæde eller fordi den blev bage ved jeg ikke. Men hvornår tror du jeg kan begynde at tage den ud af buret? Jeg er lidt bange for at den for en dårlig oplevelse når vi skal have den fanget igen.
Rikke
Hej Vinter,
En undulat, som sidder på pinden og basker med vingerne er det samme som at den 'flyvetræner' - dvs. træner sine vinger i musklerne - eller holder musklerne vedlige, når den ikke har mulighed for at flyve rigtigt.
Ja, man vil altid gerne have dem ud at flyve hurtigt, men hvis flyveturen skal ende med at I har store problemer med at fange den, så kan det godt ende med en dårlig oplevelse, som du skriver - så det er nok bedst at vente til den er så fortrolig med hånden, at du kan lokke den hen og op på hånden, når du kommer med hirsekolben.
Der kan dog også ske det, at fuglen selv finder tilbage til buret, hvis du lukker den ud at flyve, men det er ikke altid, at det sker. Jeg har netop hørt om én hvis 2 unge undulater sad ude i flere døgn, fordi de ikke kunne (eller ville) finde ind i buret igen. Hun måtte 'hapse' dem itl sidst for at få dem ind.
Jeg synes godt at første flyvetur kan vente lidt endnu. Det er meget forskelligt hvor hurtigt det lykkes at få dem til at sidde på hånden, men prøv nu først at se, om ikke det lykkes i løbet af de næste par uger.
-Eva
Hej Eva
Tak for dit svar igen.
Vi havde den ude at flyve en lille tur i går, men den fandt egetlig bare et sted hvor den satte sig - og der blev den siddende de næste 20 min til vi fangede den og satte den tilbage. Men i går eftermiddags kan det ellers nok være den tøede op... den er helt vild inde i buret - snart hænger den i loftet, snart i bunden eller på siderne - eller tager bad i fodret eller skraber som en høne i fodret. Den går pludselig sådan lidt amok... men det er måske meget normalt?
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024