Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Hanne og Per
Det i oplever er at undulaten snakker dens sprog, hvis den havde haft en hun, ville det være til den, som den snakkede til. Det er ikke noget der forsvinder.
Hilsen Kirsten
Hej Hanne og Per.
Som Kirsten skriver så taler den sit sprog.
Kan han høre fuglene udenfor?
Her hos mig har jeg et kor på 11 (:-)) fugle, der allesammen kalder på de små og store fætre og kusiner udenfor.
Og så er det jo gerne hannerne der lader deres røst gjalde for at alle de andre fugle kan høre hvor dejlige de er.
Hilsen Anette.
HEj Per,
Ja, din undulat kalder på fuglene udenfor Det kan ganske rigtigt være anstrengende at høre på, men som de andre indlæg også beretter om, så er det nu engang fuglens natur. I vil sikkert bemærke, at på en gråvejrsdag, hvor fuglene udenfor ikke pipper ret meget, der pipper jeres heller ikke - men på solskinsdage, hvor fuglene udendørs er meget aktive, der vil jeres undulat være tilsvarende aktiv.
-Eva
Hej Per
Som du selv er inde på så mangler den en at snakke med, en som taler samme sprog. I må nok ud at anskaffe en undulat mere. så har den simpelthen alt hvad en undulat kan ønske sig
Undulater er sociale fugle, de trives bedst i flok. De har det lige som os mennesker. vi kan heller ikke tåle isolation.
Hej alle
Mange tak for jeres svar, forslag og mulige forklaringer.
Vores observationer kombineret med jeres svar, leder os faktisk til den teori at det er OS den kalder på, og ikke fugle udenfor.
Når den står udenfor på terrassen hvor det "vrimler" med andre fugle er den ikke synderligt interesseret i de andre, og når den står indenfor på sin plads kan den næppe høre fuglene udenfor.
Når vi kommer hen til den (den står på en yderst central plads i hjemmet) og sætter en finger hen til buret, så stopper den omgående (for det meste). Den sover fint igennem om natten, og starter dagene med at sidde og pludre. Men op ad dagen får den som beskrevet et "pippe-flip".
Men igen - mange tak for jeres råd og vejledning.
kh Hanne og Per
Hej Per,
Ja, tamfugle kan godt kalde på os mennesker - det gør mine 2 undulater også, når de hører, at vi pusler ved hoveddøren på vej ind i lejligheden. Så kalder de løs, og det er jo sødt!
Det er dog det eneste tidspunkt, at de kalder på os mennesker, ellers kalder de en del på fuglene udenfor, især her om sommeren, hvor vi bor i vores kolonihave-træhus, som er ret lydt.
Hvis jeres fugl kalder meget på jer, så er det ensbetydende med at den savner selskab, så under alle omstændigheder, synes jeg at I skal overveje om ikke dne skal have en mage - eller i hvert fald selskab af en artsfælle (2 han-undulater trives normalt fint sammen). Som nævnt ovenfor er undulaten meget socialt indstillet, da den er et flokdyr, og i Sverige er det af samme grund forbudt ved lov at holde enlige undulater. Det er det endnu ikke i Danmark, men derfor kan man jo godt tænke på, hvordan man kan få sin undulat til at trives optimalt.
Der er i øvrigt utrolig meget glæde ved at iagttage 2 undulaters adfærd indbyrdes
-Eva
Hej igen igen -- suk ---
Siden vores første mail er problemet blevet værre !! Vi har haft fri nogle dage nu, og den pipper højt og ØREDØVENDE 13-17 gange i minuttet !!!
Vi synes den er sød og sjov, men efterhånden falder den goodwill den har oparbejdet igennem den tid vi har haft den.
Idag har den fået karantæne ude i bryggerset (regnvejr!!!) men det er jo synd for den, og den fatter jo ikke hvorfor.
Vi forsøger at gøre den tam, og den sidder på vores fingre/hænder og hygger sig, piller sig, hygger sig osv, men så snart vi forlader det sted hvor den sidder (den MEST centrale sted i huset) går den i PIP-MODE !!!! ---amok-PIP !!!
HVIS (!!!) vi anskaffer en anden HAN (??) undulat, kan vi så glemme alt om at få dem tamme, eller .... ???
mvh Hanne og Per --- stadig amatører, men nu med lidt mindre entusiasme
Hej Per,
Øv - øv - ja, det lyder ikke så rart. Kan godt forstå, at I synes det er for meget af det gode.
Hvis I anskaffer en undulat mere, så er det normalt, at i den første periode, der vil den anden undulat have nyhedens interesse, og der kan tamheden godt forsvinde noget - men det plejer kun at være i den første tilvænningsperiode på et par uger el. lign.
Men på den anden sider, så kan jeg jo se, at den er 1½ år gammel, så den har muligvis 'glemt' lidt, hvordan det er at være 'fuglesocial' - så jeg tror ikke, at det vil påvirke dens tamhed over for jer ret meget - den er jo kun vant til mennesker nu. Men under alle omstændigheder, skal I jo 'dele' dens opmærksom med en eventuelt mage/artsfælle (fremfor at få hele fuglens opmærksomhed, når det kun er jer, der er der).
Den bedste introduktion med undulat nr. 2 - til jeres på 1½ år, vil være at nr. 2 kommer i et bur for sig selv i starten, så de kan se hinanden lidt an på afstand først - og så lade dem være sammen i det tempo 'den gamle' er klar til det. Bedst er det at lade dem mødes uden for burene - dvs. på neutral grund - første gang.
Der er tit tamme voksne undulater til salg - det var måske en idé - ellers vil jeg foreslå en unge, som er blevet håndteret dagligt hos opdrætteren. Så er de meget nemmere at få tamme. I kan eventuelt kigge på opdrætter listen her: http://undulatsiderne.dk/opdraettere.asp
-Eva
Hej Per
Der er et indlæg inde i Nordisk Undulatforum jeg synes du skal læse.: http://undulatsiderne.dk/logforumsvar.asp?Id=2818
Jeres undulat mangler det mest basale for en undulat, en artsfælle.
Og så ser jeg at samme indlæg er kommet her i den åbne afdeling: http://undulatsiderne.dk/forumsvar.asp?ID=1407
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024