Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Maria,
Giver du din undulat vitaminer ?
Min hun-undulat fløj også ret dårligt (i 3 år) indtil jeg begyndte på vitaminer til at dryses over foderet. Det hjalp både på hendes flyveevner og på hendes energi, således at hun flyver meget sikrere nu og har mere energi og lyst til det.
Så jeg vil foreslå, at du prøver det. Køb vitaminer til at drysse over foderet og ikke det til at komme i vand. Jeg giver mine undulater en stump hirsekolbe på ca. 4 cm dagligt, som jeg drysser lidt vitaminpulver over. Noget af det falder af igen, men noget af det får de også spist.
Hvad med grøntsager - får din undulat grøntsager ? - der er også vigtige og naturlige vitaminer og mineralstoffer i
For at få den til at flyve noget mere, kunne du måske sætte den af på en plads længst væk fra buret. Så må den jo flyve derhen igen på et tidspunkt - og så kan du måske gentage det, så den på den måde får fløjet lidt mere.
Regn med at der går nogle uger før du kan mærke resultatet af vitaminerne.
-eva
Og jeg kan tilføje at du nok skal se lidt på frøblandingen. De billige frøblandinger har ofte et alt for højt indhold af de fedende frøsorter. Havre, hamp, hørfrø, japanhirse etc.. Find en frøblandingen uden eller med et meget lavt indhold af de nævnte frøsorter.
Tak for jeres svar..
Nej den får ikke vitaminer - har prøvet dem til at blande i vandet, men købte nyt foder til den og har ikke brugt det siden... Det foder den får nu er en special blanding fra bonnie dyrecenter som består af 11 frøsorter (der står faktisk ikke hvilke)... Før i tiden fik den bare Trill, men fik en dårlig pakke engang, og har ikke købt det siden...
Grønsager har jeg ikke prøvet sådan rigtigt, den elsker æbler så det får den ind imellem, men jeg tager det fra den igen, for når den er "mæt" så piller den bare i det og smider rundt med små æblestykker... Men hvilke grønsager er bedst og hvordan serverer man det bedst for den?
Det med at sætte hende længst væk fra buret, er forsøgt.. Men da hun flyver så dårligt, ender det bare med at hun lander på gulvet, og så går hun simpelthen hele vejen hen til mig, og kravler/basker sig op af mit ben eller noget. Og jeg er så bange for at hun kommer til skade, så jeg forbarmer mig som regel over hende og henter hende, når hun sidder og ser desperat ud nede på gulvet og ikke lige kan finde over til mig...
Hej Maria,
Æble er faktisk ikke det bedste at give sine undulater - og i det hele taget ikke meget vandholdige frugter. Der sker ikke noget ved at give æble engang i mellem, men hold igen. Æble indeholder heller ikke så mange vitaminer.
Giv i stedet gulerødder (gerne hele). Din undulat vil sikkert splitte dem ad, men lad den gøre det - det er god beskæftigelse. Så er det bare frem med støvsugeren lidt oftere
Ud over gulerod: Broccoli, persille, vejbred, græs, mælkebøtte, skvalderkål, majs, kålrabi, spinat... Og så selvfølgelig en jævnlig udskiftning af siddepindene med nye, friske grene, der kan gnaves i.
Venlig hilsen
Rikke
Hej maria
Mine fugle elsker broccoli, persille og gulerødder. JEg plejer at rive gulerødderne, men som Rikke skriver er det god beskæftigelse, hvis undulaten gnaver i en stump gulerod i stedet.
Udover at jeg bruger naturpinde som siddepinde, så giver jeg også friske grene fra frugttræer, bøgetræer og lign. ind til dem, da de godt kan lide at gnave barken af - og det holder dem aktive og beskæftigede noget tid. (Undlad at tage grene fra buske, da der er en del som er giftige for undulater)
Jeg kan godt forstå, at du ikke kan lide at din undulat ender på gulvet. Kan du så ikke finde en plads som er tættere på og inden for dens flyve-rækkevidde i forhold til buret.
Ud over fedme er der en lille mulighed for at den kan have en fedtknude, som gør at den flyver så dårligt - det er ikke ualmindeligt for undulater. Jeg synes du skal prøve at undersøge din fugl grundigt om den skulle have sådan én, da det kan gå meget ud over flyveevnen. (En fedtknude er for så vidt uskadelig, og an normalt fjernes operativt ).
Hilsen EVa
p.s. af andre grøntsager er der bl.a. majs - både almindelige og minimajs, ærter, peberfrugt, græs, kattegræs, mælkebøtter, skvalderkål, agurk.
Hvis den ikke er vant til at få disse grøntsager kan der ske det, at du skal tilbyde den pågældende grøntsag i nogle dage før den spiser af det. Hvis du få den til at spise flere grøntsager så vil appetitten til frø blive mindre - og der er færre kalorier i grøntsager, så det vil også være slankende.
Eva
Okay jeg vil prøve med lidt forskellige grønsager.. Men skal de bare ligges på bunden eller hvad? (Jeg har ikke nogle smarte kroge eller noget til at hænge det i)...
Og ja også at give den lidt mere motion.. Selvom den lander på gulvet, så bliver den vel bedre og bedre til at flyve, jo mere den får lov til det...
Mht. en evt. fedtknude, så er jeg næsten helt sikker på at det ikke er det.. Tror simpelthen bare det er fordi den er for tyk... Er det noget med at jeg kan veje dens mad af, så den kun får det den skal, og ikke har mulighed for at spise for meget? Vil ikke sulte den, men kunne godt forestille mig at den nogle gange bare spiser for at spise.. Den spiser fx næsten altid samtidigt som os, men også derudover... Tror jeg vil prøve at lokke den op på en vægt - har læst mig frem til at den skal veje 35-45 gram.
Hej Maria,
Jeg bruger kontorklemmer til at sætte grønt i, men det kan også godt sættes fast med en almindelig klemme, hvis grøntsagen gøres tilstrækkelig 'tynd'. Klemmerne til hirse (som man kan købe hos dyrehandleren) kan også bruges til lidt grønt.
Ja, en vægt på 35-45 gram er nok meget passende til en almindelig undulat (de engelske vejer mere).
JEg kan desværre ikke huske, hvor meget en undulat skal have af frø i vægt. Det ved Palle, som har Undulatsiderne. Du kan eventuelt skrive direkte til ham (link ude til venstre) hvis ikke han ser tråden igen og svarer.
Hilsen Eva
Der er sket lidt her siden... Har fået vejet min fugl.. Den vejer 58 gram - altså den er overvægtig... Har haft den ude hver dag, og den flyver bare ikke.. Den vil ikke.. Og når den forsøger, så lander den på gulvet 8 ud af 10 gange.. Og så kommer den "kravlende" hen til mig.. Den er så sød når den kommer kravlende op til en, men hvor må det bare være frustrerende...
I går kravlede den op på min kærestes fod, og derefter op i buksebenet (inden i bukserne), og stoppede ikke før den nåede knæet og faldt ned på den anden side af benet (stadig i buksebenet), her fortsatte den næsten op til låret, før den vendte om, og hold da op min kæreste hylede op - det kildede vist helt vildt ...
Er begyndt at give den mere grønt.. Agurk gider den ikke, men broccoli er den vild med.. Forsøger at give den mere grønt end frø, og hver dag når jeg skifter det grønne, så går den helt amok - det er virkeligt noget den kan lide det broccoli..
Det kan man så også se på det den kommer af med - det er mere tyndt i det. Og hænger lidt mere i.. Så i går da jeg havde den ude, hoppede den rundt på sit bur, med en lille "efterfølger" på 1 cm eller sådan noget.. Vildt synd, men lidt sjovt også, for den lod ikke til at været generet af det, før den kom ind i buret igen, hvorefter den pillede det væk og brugte resten af aftenen på at gøre sig ren...
Hej maria,
Det lyder godt, at den er så glad for broccoli - det elsker mine fugle også
Det er klart at hvis den forspiser sig i broccoli, så kan maven også blive lidt tynd - men det er nok kun lige her i starten, at den er SÅ vild med det.
Det er synd at den lander på gulvet hver gang. Jeg håber virkelig at det er pga. overvægt og ikke fordi den har en fedtknude at den vejer så meget og flyver så dårligt. Har du prøvet at holde om den og undersøge den grundigt ? Når jeg skriver det igen - er det fordi at jeg har haft en undulat som barn, som også var slem til at ende på gulvet, når den fløj - og den fik opereret 2 fedtknuder væk hos dyrlægen, hvilket efterfølgende hjalp på flyveevnerne.
Husk også vitamin-mineral-blanding til at drysse over foderet
Hilsen Eva
....og det er jo synd at sætte den på slankekur og tvinge den til at flyve, hvis den lider af fedtknuder.
Eva
Nej har ikke prøvet at tjekke den for knuder.. Af 2 grunde... Den ene fordi den simpelthen bliver så hidsig hvis man holder ved den.. Den flipper helt ud og bider hvis den ikke kan komme fri (tror jeg).. Har kun holdt den fast i nødstilfælde, og der blev den i hvert fald meget sur. Den anden grund, fordi jeg ikke aner hvordan jeg skal finde ud af det. Hvor jeg skal mærke, hvordan jeg skal, hvor hårdt man skal trykke... Osv, osv... Er jo lidt ør over den og vil ikke gøre den ondt.. Er den ikke generet af en evt knude på andre måder?
Tror aldrig nogensinde den ville tilgive mig for det.. For det første at holde den.. Fast... For det andet at trykke på den.. Nej det tror jeg ikke jeg ville kunne gøre.. Den er så glad for mig.. Og vil sidde ved mig hele tiden hvis den kunne.. Den kommer hen til mig hver gang den har muligheden og har jeg været ude af rummet og den har siddet ved min kæreste, så kalder den.. Og bliver ved til jeg kommer igen, og så kommer den igen hen til mig med det samme jeg kommer ind i rummet...
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024