Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Charlotte.
Det lyder som om din undulat har slået sin fod slemt og at hun nu har meget ondt i den.
Kan du se om den ser ud til at være brækket?
Hvis du ikke kan se noget brud,synes jeg at du bare skal holde øje med hende de næste par dage. Så skulle foden nok komme sig af sig selv.
Nogle af mine undulater har også haft ondt i foden.Dog ikke så voldsom som du beskriver,men hvor de heller ikke ville støtte på foden.
At hun kan flyve,spiser og drikker er et godt tegn.
At hun ryster kan godt være fordi hun har ondt.
Hold øje med hende her i weekenden og hvis det ikke er blevet bedre på mandag,synes jeg at du skal kontakte en dyrlæge.
God bedring med hende!
Hilsen Junie.
Hej
Tak for dit svar.
Jeg har i løbet af dagen konstateret at hendes fod ikke er brækket, da hun fint kan gribe med den. Ærligtalt så virker det ikke som om hun har ondt i den overhovedet, bortset fra hendes anfald.
Jeg har så gjort det at jeg har taget alle pindene ud af buret, så hun er tvunget til at sidde på burdet´s gulv. Det er hun faktisk tilfreds med, så indtil videre tror jeg bare at jeg lader tingede være sådan.
Det skal lige siges at hun har foder og nemt kan komme til vand og hun har desuden sit spejl i bundet af burdet.
Det kan måske lyde ondt..??..men jeg har gjort det, så hun er fri for at falde ned i bundet af buret, når hun får hendes anfald.
Angående hendes anfald, så er det jo det med at hun giver sig til at ryste helt vildt for dernæst at trække sit ene ben til sig, mens hun skråler/skriger. Og hun kan ikke holde balancen imens og derfor har jeg også tvunget hende til at bo på buret´s bund, så hun ikke kommer mere til skade. Jeg må indrømme at jeg synes at det ser voldsomt ud, men de her anfald varer ikke mere end et par sekunder og når de er overstået, så er hun ligesom hun plejer at være, dog skal det lige siges at hun bruger det meste af tiden på at sove nu.
Hun kan som sagt stadig flyve, men det er ikke noget hun gider overdrevent meget.
Hun er 11 år gammel..kan hendes anfald måske i stedet skyldes at hun er ved at dø..??
Hilsen
Charlotte - en bekymret undulat ejer.
Hej Charlotte,
Det er svært at sige, hvad det kan være, men umiddelbart synes jeg mest, det virker som en psykisk efterreaktion på oplevelsen i nat. Det er almindeligt at undulaten kan falde ned af pinden og bliver forskrækket, hvis der så er helt mørkt omkring den.. Derfor begynder den så at flakse forvildet rundt. Løsningen er at have lidt natlys tændt, hvor undulaten sover (bare en 5w sparepære el. lign.).
Jeg har også oplevet det med mine undulater og jeg har også tændt lyset - men bare talt beroligende til dem, indtil de er faldet til ro igen.
Du skriver, at du holdt din hånd hen over undulaten ? En undulat som er i chok, kan blive endnu mere chokeret, hvis man tager hånden ind i buret til den, når den er i den tilstand. Det bedste er at lade dem være i fred i nogle minutter, indtil de kommer ud af 'chok-tilstanden'. Derefter vil man ofte se, at de ryster lidt - og så er det hele overstået.
(Det er en naturlig måde foren del byttedyr i at komme af med deres angst-stress, når de har været i en truet situation. Det er iagttaget f.eks. hjorte - at de efter at være flygtet fra et rovdyr - holder en pause - og derefter ryster/sitrer i kort tid - og i næste øjeblik går de så rundt og græsser fredeligt igen).
Mit gæt er, at din undulat er blevet forstyrret i sin naturlige måde at komme sig over oplevelsen på, fordi du holdt hånden over den (nu skal du ikke få dårlig samvittighed - du gjorde det jo i en god mening). Og jeg gætter derfor på, at det er nogle efterreaktioner den har nu - nok forstærket af, at den har ondt i sin fod.
Jeg vil tro, at det går i sig selv i løbet af nogle dage - ikke mindst hvis foden kommer sig - men jeg har dog aldrig hørt om det før, så det er et gæt, og jeg er meget interesseret i at høre, hvordan det udvikler sig.
At det skulle være tegn på at den er døende ER måske også en mulighed, men oftest bliver de mere trætte og dvaske, når de er døende.
Mange hilsener
Eva
Hej Eva.
Jeg vidste ikke at jeg forværede situationen ved at lægge hånden over hende, men hun virkede jo bare umiddeltbart til at falde til ro og derefter kunne jeg sætte hende over på sin vante soveplads igen. Altså, jeg dækkede hende ikke helt fuldstændig med min hånd.
Er det så også forkert af mig at gribe ind, når hun får sine anfald..??..for det må jeg ærligtalt indrømme at jeg har gjort. Jeg har kun holdt hende til anfaldet er overstået.
Men ellers vil jeg selvfølgelig gerne skrive hvordan det går med hende.
Hilsen
Charlotte
Hej Charlotte,
De færreste undulater bryder sig om at blive holdt om,selvom man kan vende dem til meget med ihærdig træning, o g nu ved jeg jo ikke, om du dagligt har holdt om hende i alle årene, for så kan det måske virke betryggende.
Jeg synes det er fornuftigt at du har arrangeret det sådan, at hun må opholde sig på bunden i en periode, så hun ikke kommer mere til skade, men jeg synes du skal prøve at lade være med at holde om hende næste gang hun får et 'anfald' - og se, hvad der så sker. Måske har hun brug for at klare 'processen' selv for at komme videre. Det ville jeg i hvert fald gøre i første omgang, hvis det var min fugl - og så bare tale beroligende med hende. Det skulle så gerne gå over af sig selv i løbet af nogle minutter eller måske 5-10 min.
Hvor mange gange sker det om dagen ?
-EVa
p.s. jeg ved godt, at du skriver lægge hånden hen over -og ikke holde om - men det virker nok nogenlunde på samme måde på fuglen.
Om hun kan være døende, eller om det er chok-efterreaktioner - eller om hun får stærke smerter periodisk i foden - og derfor ryster - er lige nu uvist, men det lyder fornuftigt at hun hviler sig meget, og så håber jeg på en bedring for hende i løbet af week-enden og er spændt på at høre udviklingen.
-Eva
Vi snakker umiddelbart en 5-6 anfald i timen. Milde som voldsomme. Angående det der med at lade hende selv komme over et anfald, det har jeg prøvet, det tager bare dobbelt så langt tid, end hvis jeg holder hende.
Hendes anfald er stoppet lige nu, men tilgengæld kan hun overhovedet ikke støtte på sin fod mere, hver gang hun kommer til at sætte den på jorden, så skræpper hun..det er let at se at hun har ondt nu. Hun hinker rundt i bunden af buret og kan ikke finde ro
Hej Charlotte.
Det lyder da ikke så godt:(
Jeg håber at hun snart får det bedre.
Det med at holde om hende. Så synes jeg at du bare skal fortsætte med det hvis det beroliger hende.
God bedring med hende!
Junie.
Hej Charlotte.
Stakkels lille undulat. Det lyder ikke rart. Du må se, om det er blevet lidt bedre imorgen - og hvis du ikke kan holde ud at se at hun har så ondt, så er der mulighed for at kontakte en dyrlæge, selvom det er week-end - det koster så cirka dobbelt takst, desværre.
Hvis du bor i københavns-området vil jeg foreslå dig at kontakte Københavns Dyrehospital, hvor der er fugledyrlæger. Ellers er der en fugledyrlægeliste her:
http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=126
Hvis du ikke plejer at holde om hende/holde hånden over hende, så er jeg meget i tvivl om det er positivt at gøre det. Spørgsmålet er om anfaldene er ved at stoppe nu - hvor du ikke har gjort det ? (Men du kan jo heller ikke sidde og våge over hende hele natten - selvom jeg tror gerne, at du ville). Måske kan hun lægge sig lidt ned, når hun nu opholder sig på bunden. Hvis du dækker buret lidt til og laver det halvmørkt - mon hun så falder lidt til ro ?
-Eva
Hvordan går det med hende til morgen ?
-eva
Hej Eva og Junie.
Hun er desværre død nu
De der anfald hun fik er mig stadig en gåde.
Hm jeg prøvede ellers at lave et indlæg, hvor jeg ville ligge et billede ind af hende, men det ville ikke lykkes.
Hej Charlotte,
Det er jeg ked af at høre
men så fik hun da i hvert fald fred. Det er ikke godt at vide, hvad hun fejlede, måske har oplevelsen været for voldsom for hende med den alder, hun havde og hendes hjerte er stået af. Eller måske flaksede hun rundt i buret, fordi hun var døende og havde det skidt, og da hun så kom tilskade med foden oveni blev det hele forværret. Men underligt var det, - det vil jeg give dig ret i.
Men hun har haft et langt undulatliv - og godt at hun ikke lider mere.
Varme tanker herfra
Eva
Hej Charlotte.
Åh nej hvor trist,det er jeg ked af at høre:(
Jeg kan godt forestille mig at hun fra starten af flaksede rundt,netop fordi hun var døende. Og som Eva også skriver,at hun så oven i det kom til skade med foden.
Jeg har haft en fugl der døede nogenlunde på samme måde,med anfald.
11år er gammelt for en undulat,så hun fik i det mindste et langt godt liv.
Du har gjort hvad du kunne og været der for hende.
Og nu har hun fået fred.
Mange varme tanker fra Junie.
Hej Junie og Eva.
I siger begge to at 11år er gammelt for en undulat, hvor gammel bliver en undulat da normalt..??
Ja, jeg synes også det er super trist, hun var en skøn undulat.
Hilsen
Charlotte
Hej Charlotte,
Jeg mener man siger 10-12 år som norm - og det er da længe for sådan et lille kræ - men selvfølgelig ikke, når man er knyttet til fuglen og holder af den.
Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024