Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Kristian,
Lad mig sige det, som det er: Ja, en undulat larmer! En stor del af tiden vil den sidde og pippe, nogle gange stille og roligt, nogle gange højt og nogle gange irriterende højt. Det er ikke noget, man kan eller skal vænne den fra, da det er dens natur.
For undulater gælder det desuden, at de er flokdyr. Derfor bør man aldrig holde en undulater alene, men mindst to sammen, da de ellers kan udvikle alvorlige adfærdsforstyrrelser som f.eks. plukning. Og to larmer dobbelt så meget som én.
Ud fra ordlyden af dit spørgsmål synes jeg, du skal overveje meget kraftigt, om undulater overhovedet er noget for dig.
Husk også, at med anskaffelsen af ethvert dyr følger et ansvar for at tilbyde det dyrevenlige forhold (set med dyrenes øjne). For et par undulater vil det sige et stort bur (helst mindst 80 cm. i længden), mange daglige flyveture uden for buret, en god foderblanding (ikke supermarkedets den billigste), friske grene og grønt til at gnave i, feriepasning, udforudsete dyrlægeregninger på måske flere hundrede kroner - måske mere samt - selvfølgelig - en masse socialt samvær og tålmodighed, hvis fuglene skal være tamme.
Hvis man kan overkomme det hele og ikke forventer sig mere af fuglene, end de kan leve op til (som f.eks. at de ikke må larme), så er undulater nogle dejlige dyr, hvilket alle de garvede undulatejere herinde på siderne nok kan skrive under på
Venlig hilsen
Rikke
Hej Kristian
Jeg er helt enig med Rikke: De larmer. Jeg er selv ret ny inden for undulater, og blev overrasket over HVOR meget sådan en lille fyr kan ytre sig. Her i sommermånederne står han tidligt op - kl. ca. 4.30! Det skal du også vide hvis buret skal stå på dit værelse. Og så lige til slut: Du skal have to undulater. Jeg har kun en nu, og det var ikke meningen jeg skulle have flere, men det er dyreplageri kun at have en, så jeg har snart to .
Hilsen Tanja
Tusinde tak for svarene! Det er vist ikke lige mig der skal have en undulat. For jeg vil jo gerne kunne give fuglen det bedste fugleliv
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024