Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Dorte,
Jeg bruger sådan nogle transportkasser, som man kan købe i dyrehandlen. De er vist beregnet til mange forskellige slags dyr (også marsvin o.lign.). Jeg ved ikke, hvor optimale, de er, da der er tremmer for oven. Jeg plejer dog at dække dem til, når jeg transporterer mine fugle.
Når det så er sagt, så synes jeg, du skal overveje, om du bør transportere dine fugle så meget frem og tilbage. Undulater er følsomme dyr, som reagerer på forandringer., både hvad angår temeperatur, omgivelser og lyde. Du risikerer med andre ord at stresse dine fugle unødigt, og stress kan føre til sygdom - og død, hvis man er uheldig.
Hvorfor ikke tage undulaterne med ud i kolonihaven og så lade nogen derude passe dem, når I ikke er der? Så behøver I kun transport én gang ud og én gang hjem (når I ikke skal være i kolonihaven mere i år)
Jeg ved, at Eva herindefra også tager sine undulater med i kolonihave. Måske hun har et godt råd...?
Venlig hilsen
Rikke
Hej Rikke,
Mange tak for dit svar.
Jeg har måske udtrykt mig lidt forkert, hvis det lyder somom jeg planlægger, at fare frem og tilbage med mine fugle i en transportkasse. Det er slet, slet ikke tilfældet.
Når først vi er flyttet i kolonihaven, er det der vi bor indtil sæsonen er slut. Dog kan der være særlige begivenheder, der kræver at vi tager hjem i lejligheden i et par dage. Normalt foregår det ved, at jeg tager en taxa med hele herligheden!
Da vi har mere end ét bur, var det så jeg tænkte at det måske kunne være lettere og mere praktisk, at benytte en transportkasse, hvis en sådan egnet findes! Ellers har du fuldstændig ret - hvis jeg kan alliere mig med en flink nabo i haven, er det en supergod løsning!
Med venlig hilsen Dorte
Hej Dorte.
Jeg tager mine 2 undulater med i kolonihaven om sommeren; men som Rikke foreslår flytter jeg dem helst kun 1 gang ud - og 1 gang hjem, da min hun-undulat er meget stresset og bange under transporten. Jeg lægger et tæppe over den ene halvdel af buret - og der vælger hun at sætte sig; men jeg vil nok dække buret lidt mere til i år, så jeg bare lige kan kigge ind til dem og se, hvordan det går. Hannen virker mere upåvirket af transporten. jeg plejer at transportere dem i deres eget bur fra lejligheden, hvorfra jeg har fjernet alt der kan glide på bunden eller dingle i vejen under transporten.
Jeg vil foreslå, at du er meget opmærksom på, hvor meget transporten stresser dem, for som sagt virker min han rimelig upåvirket af det, og hvis det kun gjaldt ham, ville jeg ikke være helt så bange for en ekstra tur frem og tilbage, om nødvendigt. Men pga. min lille stressede dame, tager vi p.t. i haven uden fugle - men kører hjem og sover i lejligheden om aftenen. Vi flytter dog snart helt derud - med fuglene så.
-eva
....og jo, man kan godt få transportkasser til undulater, men hvis du alligevel tager en taxa, ville jeg vælge at flytte dem i deres eget bur.
-eva
Mange tak for svaret også til dig Eva!
Det er fint at høre, hvad I andre selv gør m.h.t. transport.
Som jeg tidligere har nævnt er det bestemt ikke min hensigt, at transportere vores fugle frem og tilbage mange gange. Alligevel vil jeg nok forsøge, at finde frem til en transportkasse af en slags, da der jo også kan være brug for en sådan, hvis vi er så uheldige, at skulle aflægge dyrlægen et besøg.
Og så vil jeg nok tænke i de baner, at en flink nabo (og dem har jeg heldigvis mange af) kunne passe fuglene en dag eller to, når det bliver nødvendigt.
V.h. Dorte
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024