Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Helle.
Jeg har også en hun-undulat, som er ret barsk over for hannen - og det er vist ikke ualmindeligt, at de er 'stride'. Men der er selvfølgelig grænser for hvor meget man skal tolerere.
Jeg ved ikke, hvor stort buret er, som du har dem i. Et større bur kan afhjælpe problemet noget - eller du kan prøve at gøre som jeg har gjort - jeg har sat et lille ekstrabur op ved siden af det andet med klapperne åbne imellem dem, så de kan skifte lidt mellem hvor de er. Så smutter han derind nogle gange, når hun bliver for strid.
Du skriver at hun bider ham ? - det gør min hun ikke - hun koster bare rundt med ham - jager ham væk, når det ikke passer hende, at han sidder dér, hvor hun vil sidde o.lign. Bider hun ham til blods ?
-Eva
Godmorgen.
Jeg har 2 gange fundet lidt blod på gulvet. Men jeg kan ikke se noget på ham. Hun koster også godt rundt med ham. og så nogle/mange gange bider hun ham så han skriger. av...:(
Buret er ca 52H*40L -
Kan det være han er for kedelig til hende, der er gang i hende, hun er en rigtig pauseklovn og nysgerrig - Han er meget stille.
Når de sidder inde i buret , kommer hun hen til en, når jeg sidder og snakker til begge fuglene.
Buret er næsten åbent hver dag så de selv kan flyve ud.
Tak for hjælpen igen
Hej Helle.
Deres bur er temmelig småt efter mine begreber. Jeg tror nemt, at hun bliver irriteret under de 'trange forhold'.
Jeg kan godt forstå, du synes det er synd for ham, hvis han skriger nogle gange, når hun bider. Det er heller ikke acceptabelt, synes jeg. Hos mig er det på samme måde hende, der er den aktive og nysgerrige, og ham der er rolig og stille. Men han 'smutter' altid, når hun herser med ham, så det bliver aldrig til bideri el. lign. Indimellem siger han fra, næb mod næb, men det er ligesom om han ved, hvornår han kan sige fra - og hvornår det er tid til at 'flygte'.
Jeg tror der er god chance for at et større bur vil afhjælpe problemet hos dig. I svensk lovgivning har man faktisk fastsat nogle minimumskrav til burstørrelse, som hedder 70 i længden, 60 i højden og 45 i dybden. Du kan læse om det her: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=142
Det er et stort bur - og jeg har selv måttet gå på kompromis og vælge et lidt mindre bur, da jeg har nogle fysiske problemer som gør at jeg har svært ved at flytte rundt på så stort et bur. Men selvom mine undulater også har mulighed for at flyve ude hele dagen, så er de meget af tiden i buret, og derfor betyder burets størrelse en del, og der vil jeg mene at dine fugles bur er for lille.
Om han er for kedelig til hende, tror jeg ikke er problemet, men det er ikke altid at fuglene bliver forelsket i den mage man tildeler dem. I naturen udvælger de selv, hvem de vil være kærester med. I fangenskab accepterer de ofte den fugl de nu er sammen med, men ikke altid. 'Kysser' de nogensinde hinanden ? , dvs. mader han hende ? - det er første tegn på at fuglene kan lide hinanden. Hvis de rigtig godt kan lide hinanden, så begynder de også at nusse hinandens fjerdragt på hovedet.
En god beskæftigelse til dem i buret - og især til hende, som er meget aktiv - er at give dem en gren fra frugttræer, bøg, hassel mm. ind i buret flere gange om ugen - til at gnave i. Det er rigtig god beskæftigelse, som hjæljper til at slide næbbet naturligt.
-Eva
Jeg må ud og købe et ny bur, det kan ikke gå hurtigt nok.
Der er grene fra frugttræ i buret -
De kysser og nusser hinandens fjerdragt på hovedet - Men det er hunnen der mader ham
Ha en god dag og weekend.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024