Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Marie
Jeg har nogle uundværlige sider fra "Undulathåndbogen" om undulaters foder. Du kan låne den på bibloen, hvis du vil læse mere
Den anbefaler følgende grøntsager: Auberginer, grønne ærter og ærtebælge, lidt fennikel, lidt agurk, unge mælkebøtteblade, modne majs, gulerødder, ubehandlet salat, spinatblade, tomater, squash.
Den anbefaler følgende frugt: Ananas, æble, abrikos, banan, pære, brombær, jordbær, figen, hindbær, kirsebær, kiwi, mandarin, melon, fersken, vindruer.
Den FRARÅDER følgende: Kål, rå og grønne kartofler, grønne bønner, sprøjtede frugter og grøntsager, grapefrugt, blommer, citron og avocado.
Hilsen Tanja
Hej Marie
Egentlig synes jeg dit indlæg hører hjemme under foder. Dernæst vil jeg fortælle dig at undulater ude i naturen ikke har ret meget frugt at spise, derfor er de heller ikke indrettet på at få det.
Det handler vel ikke om at tåle, men om hvad der er sundt for dem. Alle former for "våde" frugter er problematiske for undulater. Tynd mave bliver let et resultat, og en tynd mave er alvorligt for en så lille fugl.
Våde frugter er sådan nogle som citrusfrugter (appelsiner, mandariner og grapefrugt, mv.), nektariner, ferskner og friske abrikoser.
Pære og æbler er nok lige på kanten.
Hindbær, jordbær og brombær hører slet ikke hjemme på en undulatmenu.
Kål derimod har været anvendt i massevis til undulater og andre parakitter samt papegøjer, i sær broccoli er meget populært. En anden god grøntsag er bladselleri. Den bedste frugt er nok chili.
Hej Marie.
jeg vil bare tilføje, at avocado siges at være meget giftigt for undulater.
Eva
se nu er jeg ret forviret for den ene siger at kål er godt og den anden siger at det er dårligt,
det samme gælder bær den ene siger at det er rigtig godt g den anden fraråder det kraftigt!!!!
vil i ikke godt blive enige!!!!!
Hej Marie
Tanjas bog siger et, jeg siger noget andet. Om Tanja og jeg er enige eller ej er nok ikke problemet. Problemet er nok mere at der findes så mange svar, og at de går modsat hinanden.
Derfor er det dig som skal blive enig med dig selv om hvad du mener. Læs min andet afsnit første sætning: "Det handler vel ikke om at tåle, men om hvad der er sundt for dem." det er nok det vigtigste budskab i mit indlæg. Med andre ord: giv dem først og fremmet en god undulatblanding, rent vand, og så kan du jo fiske de enkelte grøntsager vi er enige om og give dem. En af de bedste i den forbindelse synes jeg er mælkebøtter. Og så er de gratis, og rigtig gode lige i øjeblikket. Prøv selv at putte lidt i din egen salatskål.
Hej Marie.
Jeg giver mine undulater broccoli, persille og gulerødder flere gange om ugen, - og det tåler de i hvert fald fint Undulater er mest grøntsagsspisere og ikke så meget frugtspisere, så du skal lægge mest vægt på at give dem grønt.
Mht. at blive enige - så er det jo ikke sådan at vi kender hinanden. Palle er den som har Undulatsiderne - og vi andre er brugere af siden.
-Eva
Hej Marie
Jeg er enig med Palle i hans betragtninger. Jeg er forholdsvis ny undulatejer, og har haft stor glæde af kyndige undulatejeres råd på disse sider.
Jeg lånte iøvrigt to bøger på biblioteket inden jeg anskaffede mig en undulat; Palles "Undulater - naturlig pasning" og så "Undulathåndbogen". Begge bøger er supergode for en nybegynder, så skynd dig på biblioteket og lån dem. At de ikke siger helt det samme om foder, har jeg slet ikke lagt mærke til...
Jeg har forsøgt med forskelligt frugt og grønt til min undulat, men han er først og fremmest gladest for persille, grønt græs, estragon, gulerødder og kørvel. Prøv dig lidt frem.
Tanja
hej marie.
jeg er helt enig i at grove grøntsager som gullerøder og brokoli er rigtig godt. det er både sundt og godt at bide i for undulaterne.
men om sommeren som en lille snak, er mine helt vilde med jordbær. først bider de alle de små frø af og gnasker i dem, bagefter kasper de sig over det søde frugtkød.
det er sjældent mine får frugt, men de får grøntsager hver dag.
hilsen anna-britt
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024