Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Stoffer.
Mine undulater ser også 'pjevsede' ud, når de fælder - det kan ikke undgås
Jeg tror ikke, at de er mere modtagelige over for infektioner, men det tærer lidt på deres kræfter, hvis fældningen er kraftig, og derfor kan de godt være ret inaktive i nogle dage i forbindelse med fældning.
Hvis du ser fugle, som vanrøgtes i den dyrehandel, så kan du f.eks. kontakte Dyrenes Beskyttelse: http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/
Jeg vil foreslå dig at ringe telefonisk, da jeg selv har prøvet at sende en mail dertil, som jeg aldrig fik nogen tilbagemelding på (det var godt nok i juli sidste år, hvor der sikkert har været sommerferie - men alligevel).
Jeg mener også, at man kan kontakte politiet om vanrøgt af dyr - der sker i hvert fald ikke noget ved at ringe og spørge dem.
Hvad du end gør, ville det egentlig være rart med en tilbagemelding her i din tråd - om hvad der kommer ud af det )
Hilsen Eva
Hejsa
Vi er efterhånden mange på undulatsiderne.dk som har oplevet dårlige forhold
for dyr i forretningerne.
Hvis I på jeres søgeside (f.eks Google) skriver DYREVÆRNSPOLITI vil I se mange
sites som omhandler krav om en bedre beskyttelse af dyr.
Check det af.....der sker også noget.
Som jeg har forstået det, skal hver "politi-region" eller hvad det nu hedder have en enhed som er specialuddannet til at tage sig af anmeldelser omkring dårlig behandling af dyr. Hvornår vi kan forvente, at der er uddannet betjente til denne specielle opgave har jeg ikke check på.
M.v.h Anne-Marie J
Hejsa,
Og tak for jeres svar. Med hensyn til dyrehandlerne er det svært.. For jeg synes jo det er vanrøgt at se fugle med tydelige dårlige næb, f.eks. Scally face, og den slags.. Men det er vel ikke i lovens forstand vanrøgt.. Eller hvad?
Jeg bliver bare virkelig gal nogen gange, og får lyst til at tage dem alle sammen med hjem og passe ordentligt på dem. Det er helt urimeligt at man påtager sig ansvaret for dyr og så ikke lever op til det. Derfor er jeg også glad for at have mulighed for at stille spørgsmål her, når jeg selv er i tvivl om de små kræ's pleje.
Venlig hilsen
Stoffer
Hej Stoffer
Det er jo enhver dyreejers pligt at sørge for at dyrene ikke er syge. Men måske dem som er ansat i dyrehandlen ikke ved at Scaly face er en sygdom? De ved sikkert heller ikke at der er noget som hedder Fransk fældning.
Derfor er det måske en ide at næste gang du kommer der, så gør du dem opmærksom på at deres undulater er syge. Du kan eventuelt udskrive siden om Scaly face og tage den med derned.
Det er jo sikkert dem der leverer undulaterne, som ikke passer deres fugle ordentligt. Så hvis dyrehandleren bliver opmærksom på sygdommen, kan det være han ikke længere vil købe de syge fugle.
Hej Palle,
Det lyder som en god ide, det tror jeg, jeg vil gøre.
Venlig hilsen
Stoffer
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024