Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Stoffer.
Jeg havde på et tidspunkt min nieces undulat i pleje - inden jeg selv fik fugl igen.
Den var ikke vant til at komme ud at flyve - og den var mindst 2 år gammel. Den var heller ikke meget for at komme ud at flyve - og jeg kan egentlig godt forstå det, den var jo bange - for den kendte jo ikke til andet end et liv inde i buret, så verden udenfor var sikkert meget farlig.
Jeg gjorde det, at jeg lod lågen stå åben mange timer hver dag. For at friste fuglen til en flyvetur ud fra den teori, at på et tidspunkt så ville lysten til at flyve overvinde dens skræk.
Der gik flere uger, før der skete noget; men så dristede den sig endelig til en flyvetur.
Så jeg tror, at du skal give den muligheden for en flyvetur så meget som muligt hver dag og afvente, at den overvinder sin angst. På et eller andet tidspunkt drister den sig formodentlig til at flyve - ikke mindst, når den ser de andre fugle gøre det hver dag. Og hvis den ikke er tam, så skal du jo nok holde dig lidt på afstand også, for at den får mod til det.
Hilsen EVa
Hej Eva,
Tak for dit råd(o:
Jeg prøver også at lade buret stå åbent, og jeg kan se at den gerne vil flyve. Den flakser frem og tilbage i buret, så det er ikke fordi lysten mangler.
Måske er jeg bare utålmodig. Det vil jeg så prøve at lade være med.
Venlig hilsen
Stoffer
Hej igen, Stoffer.
Mht at gøre ham tam, så vil tiden måske gøre en del, når han ser, hvordan dine andre fugle reagerer på dig. Men hvis han er håndsky, kan der gå lang tid og det kan blive meget svært. Der er desværre nogle undulater, som man må opgive at få tamme. Men giv fuglen masser af tid til at finde sig til rette hos dig - og afvent hvad der sker. Vær glad for også de små bitte fremskridt
Jeg synes iøvrigt at det er flot at du har taget fuglen til dig. Når nu du så har 3 fugle, så håber jeg, at det er 2 hanner og 1 hun - eller 3 hanner, du har, for en anden fordeling mellem kønnene vil give dig problemer mellem fuglene. 2 hunner kan slås voldsomt om en han, og det kan blive meget blodigt. Hvilket køn er dine egne fugle ?
Måske kan du tage et billede af den nye, når du er lidt i tvivl om dens køn, så kan det være vi andre kan fortælle dig det.
Eva
Hej Eva,
Jeg er ret overbevist om at den nye er en han. Han er lutino(er det ikke det, det hedder, når de er gule m røde øjne?) og har lys violet agtigt "næse".
De 2 andre er en han, min første pip, og og en hun. Alligevel giver det lidt problemer, fordi de 2 hanner har mødt hinanden før, de har været feriebørn hos hinanden. Så hun er lidt udenfor, men heldigvis kan Nuser godt lide hende og jeg sørger for at snakke lidt ekstra med hende. Det er mere min egen han, der ikke rigtigt vil dele. Han har nok været enebarn for længe(o:
Jeg kan godt en gang i mellem håndfodre Nuser med hirsekolbe, så der er små fremskridt og dem sætter jeg stor pris på(o:
Venlig hilsen
Stoffer
Hej Stoffer.
Jo, jeg tror også Nuser er en han, ud fra din beskrivelse. Hvis du kan håndfodre ham engang imellem, så viser han dig tillid, og det er gode tegn. Held og lykke med det )
Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024