Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Camilla
Da jeg fik undulat nummer 2 og 3(de boede sammen da jeg fik dem, og de havde et kæmpe bur med sig) lod jeg dem stå ved siden af min første undulats bur i ihvertfald 2 dage, før jeg satte dem sammen. Jeg kunne se at de allerede efter den første dag, var blevet gode venner, så jeg prøvede at sætte dem sammen. Det er gået fint indtil videre...
Jeg ved ikke om det er for tideligt at få fat i en ven til den første undulat, men min første var over et år, da jeg fik de næste. Jeg ventede så også meget længe...
Hilsen
Nanna
Det kommer an på, hvad du mener med mindre tam. Undulaten vil ikke miste de færdigheder den først har erhvervet mht. at gå på finger, sidde på skulderen m.m. - men dens interesse for dig vil være mindre, da den vil bruge meget tid på at forholde sig til den anden fugl. Især i starten havde min undulat ikke rigtig 'tid' til mig - men var enormt opslugt at sin nye legekammerat, men allerede efter et par uger, var 'nyhedens interesse' gået lidt af, og den begyndte at interessere sig mere for mig igen.
Hvis du er tilfreds med den grad af tamhed, som din undulat har nu, så kan du godt anskaffe en legekammerat til den, men hvis du gerne vil have den gjort mere tam, så er det bedst at vente med legekammeraten, da det er vanskeligt at gøre undulaten mere tam, når først den har en mage/makker.
Når du kommer hjem med den nye undulat, er det allerbedst hvis den har sit eget bur, så de kan se hinanden lidt an den første dag, fra hver deres bur. Jeg lod mine to undulater mødes uden for burene næste dag - og de blev hurtigt gode venner og gik begge ind i henholdsvis det ene og det andet bur på skift.
Du kan dog også godt sætte den nye undulat direkte ind til den gamle, men det vil stresse den 'gamle' noget den første dag, da det jo er 'dens bur', hvor der pludselig kommer en 'gæst' anstigende. Men undulater er flokdyr, så de skal nok vænne sig forholdsvis hurtigt til hinanden, - i løbet af en dags tid.
Hvis den nye undulat skal gøres tam, så vil det dog være en god idé at have dem i hver deres bur, indtil den nye har nået en vis grad af tamhed. Samtidig kan du arbejde videre med din første undulat sideløbende.
God fornøjelse
Hilsen
Eva
Jeg havde også min lille han-undulat i ca. 4 mdr, inden jeg købte en makker. Jeg satte den nye unge (en hun) ind i buret med det samme, og det var der ikke noget problem i. Det er ca. 8 måneder siden. De er dog desværre stadig ikke helt gode venner, men har nærmest et had/kærlighedsforhold til hinanden. Hunnen gør alt, hvad hannen gør (det var sådan hun blev tam), men hun er meget skrap, og de skændes tit, desværre.
Hannen er ikke blevet mindre tam, tværtimod. Han foretrækker klart vores selskab, når de er ude at flyve. Han har også for kort tid siden lært at sige sit navn og at komme, når vi kalder. Men jeg må nu indrømme, at jeg hellere ville have, at de var mindre tamme og så i stedet bedre venner...
Held og lykke med sammenføringen
Hilsen Stine
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024