Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Laura.
Du skriver at han har været tam - er der sket noget, der har gjort, at han ikke længere er det?
Derudover, hvis han lukker øjnene mens han vrider sig, så tror jeg ikke han nyder det, han er derimod desværre nok bange.
Det kan være rigtig svært at tæmme flere undulater sammen, men du er nok nødt til at prøve stille og roligt forfra, med at prøve at tilbyde fuglene lidt hirse, grønt eller lignende fra hånden inde i deres bur. Og hvis du endelig vil fange dem inde i buret, er det vigtigt, at du prøver at gøre det så sikkert og hurtigt som muligt - en længevarende jagt af fuglene gør dem bare stressede og bange for dine hænder.
Held og lykke med dem
Bedste hilsner, Christina.
hej ja der er sket det at han ha fået en burkammerat og siden har han ikke været tam!!!
men tak for hjælpen!
M.V.H Laura
Hej Laura.
Da jeg fik en mage til min hun-undulat, som var rimelig tam på det tidspunkt, var hun fuldstændig betaget af ham de første 14 dage - hvor hun ikke var spor interesseret i mig.
Jeg lod dem være (selvom jeg var lidt skuffet over at jeg pludselig var 'luft') - og efter 14 dages 'nyforelskelse' begyndte hun at blive lidt mere sig selv igen. Det betød at hun begyndte at vise en lille smule interesse for mig også - men ikke så meget. Jeg tog imod det, når hun viste mig interesse, og beskæftigede mig med hende - og magen kom også ud af buret og lod sig lokke op på finger sammen med hende - men jeg lod hende være i fred, sammen med sin mage, når hun ikke var interesseret i at 'lege med mig'.
Der gik næsten ½ år før hun viste mig mere interesse igen. Så var det blevet hverdag, at han også var der, og så var det en dejlig afveksling at komme ud til mig og snakke med mig jævnligt.
Når en anden fugl betyder så meget for en undulat, så er det jo tydeligt, at vi mennesker slet ikke kan erstatte en anden fugl. Så derfor lader jeg mine 2 undulater nyde hinanden og være sammen, når de vil det - og når lågen er åben og de søger kontakt med mig (det er mest min første undulat, som gør det) - så nyder jeg det, når det står på.
Mine undulater er derfor ikke blevet supertamme - men de har meget glæde af hinandens selskab - og jeg elsker at iagttage dem og se dem sammen.
Hvis du vil have meget tamme undulater, - så tror jeg ikke det bliver med dem, du har nu. Det kommer dog an på deres alder. Hvis de stadig er unger - kan det godt lade sig gøre - men så bliver du nok nødt til at skille dem ad - og sætte dem i hver deres bur i en periode, hvor du så arbejder med dem enkeltvis. Men det kræver meget arbejde - meget tålmodighed - og en hel del tid - hvis du vil gøre 2 undulater tamme på samme tid. Det nemmeste er at starte med én - og når den så er rimelig tam - så anskaffe nummer 2 og arbejde med den i en periode, inden de sættes sammen. Så har du 2 rimeligt tamme undulater, som du gerne skulle kunne have lidt kontakt med - også efter at de er sat sammen i et bur.
Hilsen Eva
heej Eva tusind tak for hjælpen!!!
jeg har prøvet alt! intet hjælper så jeg tror jeg lader dem nyde hinanden og det er jo også dejligt at se dem sammen...
jeg regner også med at jeg vil have unger med dem efter jul så det kan jo være jeg kan få nogen meget tamme unger ud af dem som jeg så kan nyde!!!
hilsen Laura
Hej Laura.
Nu ved jeg ikke, hvor gamle dine undulater er, - men de skal helst være 1 år gamle, før du tænker på at lade dem få unger, da deres kroppe ellers ikke er tilstrækkeligt udviklet til at klare dette. Det er især hunnen, det er meget krævende for.
Jeg synes ikke du helt skal opgive de undulater du har nu - men hvad med den første fugl - har du aldrig lokket den med lidt hirse, så du kunne få den hen til hånden på den måde ? - med tiden så vil den efterhånden selv kravle op på hånden, når du lokker med hirsen.
Når du beskæftiger dig med undulaterne, skal du gøre det med rolige bevægelser - det er også vigtigt, - for at de får tillid til dine hænder. De skal helst ikke flakse rundt inde i buret, når du tager hånden ind for at sætte hirse el. lign. fast til dem i buret.
Har du læst lidt om undulater ? - hvis ikke, så kan du enten få en masse informationer her på siderne - og/ eller du kan låne bøger om undulater. Der findes nogle små bøger på 60-70 sider, med masser af billeder - som er lette at læse. Måske det var noget ?
Hilsen Eva
P.S.
Lige ganske kort : Det jeg mener med ikke helt at opgive de undulater, du har nu - er, at de nok ikke bliver supertamme; men det vil være godt, hvis du kan nå til at de ikke er bange for dine hænder - og måske endda kan få dem til at komme, når du lokker med lidt hirse.
Grunden til det, er, at hvis du skal have unger med dem, så er det uheldigt hvis de bliver meget bange, hver gang du stikker hånden ned i reden for at holde ungerne. Derfor vil det være godt om du kan nå dertil, hvor du har hænderne i nærheden af dem - uden at røre dem. Og du kan helt sikkert få supertamme undulatunger, hvis du vænner ungerne til at komme i hænder fra de er helt små
Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024