Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Lisbet.
Hvis du har mulighed for det, så vil det være rigtig godt at sætte undulaten udendørs i buret i sommerhalvåret, når det er varmt nok til det, dvs. for en stueundulat gerne over 15 grader. Undulater vil dog oftest være i skyggen, så sørg for at dække buret halvt til, så den selv kan vælge om den er i sol eller skygge. Hvis du ikke har have eller altan, så kan et åbent vindue godt bruges om sommeren, hvis du bare ikke har andre vinduer åbne i samme rum, da undulater er følsomme over for gennemtræk og let bliver syge af det.
Udover at undulaten - ligesom os mennesker - liver op ved at være udendørs, så danner den d-vitamin i kroppen, når solens stråler rammer den (hvilket de også gør i skyggen, pga. reflektion).
Om vinteren, må stueundulaten blive indendøre, og der er det vigtigt at give den d-vitaminer på anden vis. Der findes forskellige vitaminpræparater til undulater som indeholder alle vitaminer, - eller du kan købe levertrandråber hos dyrehandleren, som indeholder de fedtopløselige vitaminer, A, D, - og E.
Du kan også købe en bird-lamp, som er en pære, der afgiver UVB-og UVA-stråler - og på den måde efterligner solens stråler, så undulaten selv danner d-vitaminet. Birdlamp kan f.eks. bestilles hos Avifauna: http://www.avifauna.dk/product_info.php?cPath=839_354&products_id=3410
eller
Tinggaarden-parrots: http://tinggaarden-parrots.dk/shop/index.php?cat=Bird-lamp
....den er billigst hos sidsttnævnte, har jeg lige set.
Undlad at købe en pære hos dyrehandleren, da de UV-pærer dyrehandleren har er beregnet til krybdyr - og afgiver et anderledes forhold mellem UV-A og UV-b stråler.
Hilsen Eva
Tusind tak Eva!
Det var en rigtig stor hjælp. Vil straks købe sådan en pære og har også købt vitamintilskud.
Mange hilsner Lisbet
Hej igen, Lisbet.
Det var så lidt
Mht. vitamintilskud, har jeg haft en oplevelse med at mine 2 undulater ikke kunne lide frøene og holdt op med at spise dem, efter at jeg havde drysset det over - men jeg er vist den eneste på Undulatsiderne, som har oplevet dette - så det burde ikke blive et problem for dig. Jeg fortæller det bare, for at du lige holder øje en uges tid, om din(e) undulat(er) spiser frøene, efter du har tilsat vitamintilskudet (hvis det er den slags til at drysse over frø ?).
Mange hilsener Eva
Nej det er noget man kommet i vandet, men det er selvfølelig også vigtigt at de foretsætter med at drikke
Hej Lisbet.
Hvis det er vitaminer til vandet, så skal du være meget, meget omhyggelig med at rengøre drikkeautomaten -eller hvad de nu får vand i. Vitaminerne er nemlig også vitaminer til bakterier som lever i vandet, - så hvis du bruger en almindelig drikkeautomat til dine undulater, så er den bedste måde at rengøre dagligt med en lille flaskerenser.
Jeg bruger selv levertrandråber til mine undulater - som jeg drypper over frøene, 1 dråbe pr. undulat 2 x ugentlig. Det fungerer fint til mine undulater; men det er så kun de fedtopløselige vitaminer de får tilskud af.
Jeg ved ikke, om du giver din undulat grønt dagligt ? Der er også mange vitaminer i.
I naturen foretrækker undulater grønt frem for frugt. Du kan f.eks. give den agurk, gulerod (evt. revet gulerod, hvis den ikke vil gnave af guleroden), broccoli, persille, majs/ minimajs dagligt - og salatblade ikke for ofte, da der er meget nitrat i saltat.
Hej Lisbet
Prøv lige at læse denne side: http://undulatsiderne.dk/undulatselect.asp?ID=56
Uha, det er jo en hel videnskab. Jeg må ud og købe nogle vitaminer til foderet istedet Mht. grønt, så er jeg så uheldig at min ene undulat er kræsen. Han vil for det meste kun smage på ting hvis han først ser jeg spiser det. og hvis jeg bare lægger det ind til ham i buret er det faktisk kun salat han vil ha.
Hej Lisbet, - isåfald er det vigtigt at give ham vitamintilskud, da han ellers kommer til at mangle vitaminer, da ikke alle vitaminer findes i fuglefrøene.
Selvom han er kræsen skulle du dog prøve at give ham en lille buket broccoli ind i en klemme i et par dage, - og se om ikke han efter nogen tid - alligevel drister sig til at smage
Mine undulater er også kræsne hvad angår grønt - og et stykke gulerod interesserer dem ikke; men hvis jeg river det meget fint og giver dem lidt, så elsker de det.
Naturens vitaminer er de bedste, men jeg håber at du kan lokke vitaminpulver i din fugl - de fleste undulater har ikke noget imod vitaminpulveret over fuglefrøene.
Eva
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024