Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Jeg glemte at nævne, at den har plejet at gylpe (vådt) på sit spejl, men at den nu kun hoster/gylper tørre klumper ud - og ikke på spejlet. Vil det hjælpe, når der kommer en undulatunge? Eller er det en slags sygdom?
Stine
Hej Stine.
Du er i den 'heldige' situation at det er en han, du har i forvejen, og en han kan normalt gå sammen med en anden han uden problemer, - så kønnet på ungen betyder ikke så meget, det vigtigste er om de kan lide hinanden, og det er heldigvis ofte tilfældet med undulater.
Når din han-undulat har været alene i 2 år, så vil det være en stor forandring i dens liv, at der kommer en ny undulat, så den ny skal introduceres langsomt. Det allerbedste vil være, at du låner et andet bur eller køber et brugt i Den Blå Avis, dels for at din gamle undulat kan vænne sig til den ny i fred og ro, - og dels så du kan arbejde med den ny og få den lidt tam - hvilket jeg går ud fra, at du ønsker (og det kan være svært, hvis den er sammen med den anden). Du skal så starte med at have dem i hver deres bur - på lidt afstand af hinanden. Hvis din 2-årige undulat bliver stresset, kan du sætte dem i hver deres rum, så de bare kan høre hinanden - men hvis det går ok - så sætter du dem bare i samme rum, med noget afstand imellem burene.
Den ny, som er en unge, vil sandsynligvis ikke have de store problemer med at lære din 2-årige undulat at kende, men det er din undulat på 2 år, du skal iagttage nøje - og se, hvordan den reagerer. Når den virker tilstrækkelig interesseret i den ny, - og der kan gå fra 1 dag til flere uger, afhængigt af dens reaktioner - så kan du lade dem mødes på 'neutral' grund - dvs. meget gerne uden for burene - på en flyvetur.
Da det godt kan være anstrengende for en voksen - lidt deprimeret - undulat at have en unge rundt om sig hele tiden, vil det bedste måske være - måske ikke - at have dem i hver deres bur i en periode. Men det kommer fuldstændig an på, hvordan de 2-årige undulat reagerer på den lille ny.
Jeg vil foreslå, at du melder dig ind i Nordisk Undulatforum (her på siderne, - se under det almindelige undulatforum) - da du her kan hente en masse gode tips og råd blandt andre interesserede undulatejere - og løbende fortælle om, hvordan det går - og hente råd og vejledning.
Held og lykke med det!
Eva
Hej igen.
Nå, nu ser jeg lige, at den ny allerede er håndtam - så behøver du da ikke tænke på det. Så handler det mest om din 2-årige undulat, at det ikke går hurtigere med at introducere den ny, end at den kan følge med. Du skriver, at du har en transportkasse - men den vil være for lille at have den ny i - andet end til transport. Måske går det at du sætter den ny i samme bur som den gamle - med adskillelse imellem - måske er det for meget/ og for hurtigt for den gamle. Så enten må du prøve dig frem - eller også anskaffe et ekstra bur fra starten, for at være på den sikre side (kan du ikke låne et bur hos hende du får undulatungen fra ?).
Mht. gylperiet, der har ændret sig - så kan jeg desværre ikke svare på dit spørgsmål.
Hilsen Eva
Hejsa
Så har jeg haft den nye undulat i fem dage og den er helt tam. :o)
Jeg købte et nyt bur til den, så nu har de hver deres. Jeg har prøvet, at lukke begge ud sammen, men den gamle flygter hele tiden hen til mig, mens den nye føler sig helt hjemme og gerne kravler ind i den gamles bur. (Den har det meget svært ved at være i dens eget, men sådan er det vist i starten kan jeg huske). Jeg har haft dem til at sidde på mine hænder - en på hver hånd - mens jeg har talt med dem. Da gik det fint. De sad begge og halvsov med nogle cm´s mellemrum.
Men det er kun, når jeg er der, at den gamle tør.
Har jeg været for hurtig?
Skal jeg lade dem sidde hver for sig en uges tid, og hvordan skal burene evt. stå?
Den gamle virker lidt ligeglad, når de er hver for sig.
Og kan jeg lade dem være ude én ad gangen - i samme rum? Eller stresser det stadig den gamle, at have den nye flyvende omkring buret? Den nye vil så gerne have opmærksomhed!
Sidste spørgsmål... Skal jeg fjerne den gamles spejl? Den sover bedst op ad det, men kan det være med til, at den er mere sky overfor den nye?
Hilsen Stine
Hej Stine.
Den gamles adfærd viser tydeligt, at den ikke er klar til en ny beboer endnu. Den nye som ikke er vant til at være alene udviser helt normal adfærd (som er at være sammen med den anden fugl). Men du bliver nødt til at tage hensyn til den gamle. Hvis han har lidt 'depression' skal han have tid til at live lidt op igen, - og han har under alle omstændigheder været alene i 2 år - så det er en stor omvæltning for ham lige nu.
Hvordan står burene nu ? - Hvis den gamle er ligeglad, når de er hver for sig, kan du så sætte burene lidt tættere på hinanden ?
Jeg tror at du skal bruge meget tid på at lade den gamle komme ud og flyve alene - og opmuntre den til at undersøge den nyes bur (mens den nye er derinde). Han skulle gerne med tiden nå derhen, hvor han er så nysgerrig at han går rundt ovenpå den nyes bur - og begynder at søge kontakt gennem tremmerne til den lille ny.
Umiddelbart tror jeg ikke, at der er noget problem i at den nye går rundt på den gamles bur, når den er ude at flyve, hvis ikke den gamle ser decideret stresset ud over det ?
.....men måske skal du vente lidt med at lade dem flyve sammen igen, til den gamle begynder at vise lidt interesse for den nye.
Du må meget gerne melde tilbage herinde, hvordan det går med dem.
P.S.
Hvis den gamle også lader sig stresse over den nye ved denne fremgangsmåde, så bliver du nødt til at starte med at holde dem helt adskilt i en periode. Men prøv lige den 'bløde mellemvej' først
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024