Opdræt mm. | | | Foder | | | Arv og farvelære | | | Varieteterne | | | Sygdomme | | | Bøger | | | Historie | | | Selskabsundulater | | | Brugernes ord | | | Politik og teknik | | | Forsiden |
Hej Stine,
En decideret opskrift har jeg ikke, men et par gode ideer:
Det kan være en god ide at lade bagsiden og evt. halvdelen af side"væggene" være plader. Det begrænser fjer og støv ude i rummet.
Det er smart, hvis hele forsiden kan åbnes. Det letter rengøringen meget! Du skal bare lige overveje, hvordan du sætter pindene fast. Personligt har jeg lavet en stor "pindestige" i den ene ende og en skrå pind i den anden, som går fra sidevæg til bagvæg.
Det er også en god ide med skuffe(r) i bunden.
I Harald Nyborg kan man købe volieretråd - en rulle med ti meter for noget der ligner 200 kr. I nogle foderhandlere kan man også købe det afklippet i meter, men det er en del dyrere (jeg købte to meter til 90 kr).
Du skal i øvrigt sikre dig, at du har en klipsemaskine, der er kraftig nok til at klipse volieretråden fast i rammen (til mine bure har min kæreste brugt klips i str. 140/12)
Når du skal lave låger, kan du enten lave dem ved at klippe hul i nettet og så klippe et nyt stykke volierenet af, som du klipser på (med en anden type klips, som fungerer som hængsel)
Jeg synes dog, det er pænest med træramme om lågerne, og det er nok også rarere for fuglene at sidde på, når de skal ud og flyve.
Hvis du kan få fat i det, så lav de "faste" vægge samt bund og skuffe i lamineret træ. Det er langt nemmere at gøre rent end ubehandlet træ.
Men du kan jo prøve at opsøge nogle byggemarkeder og trælaster. Nogle steder kan man gratis eller til meget få penge afhente rest-træ.
Bare husk, at et træbur bliver meget tungt, så du skal nok ikke vælge de tykkeste materialer.
Buret skal skrues sammen Ikke noget med lim - det vil de nysgerrige gøjer uden tvivl hurtigt få spist.
Jeg sætter lige et par billeder ind af mine bure - så har du lidt inspiration.
Det træfarvede bur er et ynglebur. Det måler ca. 80x60x40 cm.
Det hvide bur er mit normale bur. Det måler ca. 150x90x65 (plus ben)
God fornøjelse!
Venlig hilsen
Rikke
Hej Rikke
Tak for de gode råd!
Sikke nogle flotte bure du har fået lavet! Jeg vil helt klart prøve selv. :o)
Mvh Stine
Hej
Jeg vil blot supplere med at det tidligere var meget brugt med noget som kaldes kassebure. Der er en kasse lavet af plader, den eneste åbning er forsiden. Her sættes volierenet. I et sådant kassebur vil undulaterne føle sig meget trygge, fordi der kun er en side de skal holde øje med.
Og et lille tips omkring lågen. Hvis du tager et stykke ståltråd, hegnstråd er meget fint, og sætter det rundt langs åbningens kanter, så kan de skarpe kanter dækkes. Det samme kan du gøre med lågen.
Man kan købe specielle klips til at sætte volieretråd samme med.
Og så en lille ting mere. Hvis du klipper hegnstråd i den længe du skal bruge. Og derefter sætter den ene ende i en boremaskine og den anden i en skruestik. Og så lader boremaskinen køre lidt. Så bliver hegnstråden meget lettere at sætte i som kant.
Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024