•    rysteanfald
  Oprettet: [ 8. november 2006] af: Elsa Angen
  Hej vi ha en dejlig undulat,på 8 år, som er blevet syg, har været på dyrehospital,fik penesilin, men ingem kunne forklare hans opførelse. Det er ligesom han får rysteeanfald, det starter med at han klør sin nakke og så ryster han over hele kroppen vingerne basker, og han går ind i ting. Ellers sidder han bare på sin pind, og med hovedet tilbagelænet, uden at spise og snakke, så vi er meget bange for hvad der sker. Er der nogle som har haft samme oplevelse med undulater.Alt hjælp modtages!!!!!!!!!!!!

•    Besvaret: [ 8. november 2006 ] af: Junie Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Elsa.
  
  Det lyder da bestemt ikke godt.
  
  Jeg har lige mistet min undulat på 10år. De sidste timer hun levede opfrte hun sig nøjagtigt som du beskriver.
  
  Men det er jo slet ikke sikkert at det samme sker for din.
  
  Har du en varme lampe som du kan lade lyse på ham?
  
  Kan du holde om ham og få ham til at slappe lidt af?
  
  Måske vil han spise lidt af din hånd.Eller drikke lidt.
  
  Jeg har desværre ikke så mange gode råd,andet end varme og ro.
  
  Og så krydser jeg fingre alt hvad jeg kan for at han er friskere imorgen.
  
  Hilsen Junie.

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Elsa Angen

  Hej junie
  Det var kedeligt med di n undulat
  Det var meget sødt at skrive, for familien er så ked af det. Har ikke varme lampe, men har fyret op i alle ratiatorer og brændeoven, ved ikke om det er forkert. Han er ikke megeet glad for vi holder om ham, men vi har skiftes til at have ham liggende på brystet for at snakke, det har stået på hale dagen og han har også en pip lyd når han trækker været. Har fået penecelin i dag, men det er mærkeligt med anfaldene han kaster rundt med hovedet og vælter rundt med baskende vinger. Måsk er det nok med en skrivebordslampe som lyser i en del af buret....ellers ved jeg ikke om vi må aflive ham hvis dette fortsætter, for det kan jo ikke vlre sjovt for ham. Mange hilsner Elsa
  

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Junie Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej igen.
  
  En skrivebordslampe kan sagtens bruges.I skal bare være opmærksomme på at han kan søge væk fra varmen.Og at lampen ikke brænder for varmt.
  
  Jeg har meget ondt af ham,men også af jer.Man føler sig så magtesløs i sådan en situation.
  
  Det er klart at han ikke kan blive ved med at have det sådan.Men jeg tror at detvil give sig selv.Enten bliver han snart friskere eller også må hans krop give op.
  
  Vi kan jo bare håbe at penicilinen snart begynder at virke.
  
  Rigtig god bedring med ham!
  
  Junie.

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Elsa Angen

  Mange tak det var rigtigt sødt af dig, vi håber ???????????

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Elsa.
  Jeg krydser også fingre for jer og jeres undulat. Har heller ikke hørt om noget lignende tidligere, men det er dejligt at høre om den kærlige pleje i giver ham. At skrue op for varmen i lejligheden var en god idé - og en skrivebordslampe der lyser i en del af buret er også en god idé, - så kan han jo selv vælge.
  Hilsen Eva

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Elsa

  Hej Junie og Eva
  Mange tak for jeres omsorg, men her til morgenen havde han det stadig meget dårligt, og som min søn sagde det er slet ikke ham,han er der ikke mere,det var som en bange stakkels krop der fortvilvet kæmpede for et eller andet. Da tog vi straks til dyrehospital og fik en værdig ende på dette. Han var helt rolig men måtte have 2 sprøjter. Så sagde min søn, nu ser han så fredsfyldt ud og ligner faktisk sig selv igen. Nu sover han lidt hos os , inden han tager til fuglehimmlen. Han vil blive savnet !!!!!!! Og tak for jeres støtte, det var bare så dejligt at kunne dele dette med nogle som selv elsker sine små fugle. Tak skal i have...........
  her et billed af ham i bad

Se billede

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Trine H Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Elsa
  
  Det gør mig virkelig ondt. Jeg sidder her med gåsehud og tårer i øjnene.
  
  Jeg tror I har valgt det helt rigtige for jeres lille fugl, nu har han fred.
  
  Dejligt billede du har sat ind.
  
  Hilsen Trine

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Eva Medlem af Nordisk Undulatforum

  Hej Elsa.
  Ja, jeg sidder og tuder nu hvor jeg læser dine ord. Men det var synd for den lille fyr, at han skulle blive ved at have det sådan, - han må have været meget syg - så det var godt at han fik fred.
  
  Hilsen Eva

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Junie Medlem af Nordisk Undulatforum

  Kære Elsa.
  
  
  Det er jeg rigtig ked af at høre.Jeg havde sådan håbet.
  
  Men jeg synes I har gjort det rette.Det var ikke rigtigt at han skulle lide sådan.
  Nu har han fået fred og skal ikke kæmpe mere.Det synes jeg er det bedste.
  
  Jeg fik helt ondt i maven da jeg så billedet,for det ligner fuldstændig min fugl som jeg lige har mistet.
  
  Ellers et rigtigt dejligt billede.
  
  Hilsen Junie.

•    Besvaret: [ 9. november 2006 ] af: Anette Bjørkholm

  Kære Elsa og familie.
  
  Efter at have hele forløbet omkring jeres højtelskede lille pipper, må jeg sige at jeg er meget ked af det på jeres vegne.
  Han var en køn og livlig en, at dømme efter billedet.
  Sådan skal han også mindes.
  
  Jeg sender jer alle mine tanker og jeg ved at I gjorde det der var mest værdigt for den lille skat.
  Anette.

•    Besvaret: [ 10. november 2006 ] af: Elsa

  Kære Anette Eva Trine ikke mindst Junie som lige har været det samme igennem mht at miste
  Jeg må bare fortælle at jeg er meget rørt over jeres breve, sad fortvilvlet om aftenen på nettet og søgte efter info da jeg kom ind på jeres hjemmeside, viste ikke den eksisterede, Obby har i de næsten 9år, aldrig været syg. Først at nogle svarede i den frustrerende situation, når vi ikke kunne gøre noget, og gik i venteposition, og så igen at kunne skrive bagefter!!!!!! sin sorg over denne 48gram lille sjæls bortgang, som nok kun fugleelskere kan forstå,(han var jo en del af os og levede hele tiden sammen med os, spiste , sov, badede, og havde sin måde at kommunikere med os på, og vi forstod akkurart hva han ville) det er så rørende at møde sådanne mennesker, og jeg kan kun takke for jeres sympati, det er bare så godt. OHHH tænk at 48 gram gør så ondt !!!!!!!!! Tak Elsa og familie
  Nu sover han i vores have i en meget fin trækasse med alt hans legetøj i , og krans på, så vi kan se ham fra det sted hans bur stod.....

Se billede

•    Besvaret: [ 10. november 2006 ] af: Junie Medlem af Nordisk Undulatforum

  Kære Elsa.
  
  Jeg er kun glad for ,hvis jeg i det mindste har kunnet være en lille støtte for jer i den forfærdelige ventetid.
  
  Hvor er det en fin grav I har lavet til ham.
  
  Jeg håber at I snart bliver lidt gladere,selvom savnet selvfølgelig vil være der længe.
  
  Mange hilsener fra Junie.

•    Besvaret: [ 10. november 2006 ] af: Anette Bjørkholm

  Kære Else.
  
  Jeg må tilslutte mig Junie, sikke et smukt gravsted.
  Tak for at du deler det med os.
  
  Jeg kan mærke din sorg. I marts mistede vi hos os vores højt elskede nymfeparakit Sofus. Han boede hos os i 18 år og jeg er ganske sikker på at han blev mindst 20 år. Hold op hvor vi vrælede, allesammen.
  
  Jo jeg sidder også og tuder på jeres vegne:'-(
  Og husk :Sorg kan være svær at komme over, men man lærer at leve med den.
  
  Mange kærlige hilsner og tanker,
  Anette.

Undulatsiderne ejes og drives af Palle Frejvald.
Gengivelse af tekst og billeder er kun tilladt efter skriftlig tilladelse!
Sophie Wahlund har översatt texterna till svenska.
© Copyright 1998 - 2024